Mistanke om skadedyr: Supermarked lukket på ubestemt tid

Opdatering: REMA 1000 i Egå er nu genåbnet: “Der er ingen fund, og butikken er godkendt og helt i orden. Vi tager fødevaresikkerhed meget alvorligt og følger altid alle gældende retningslinjer. Tak for jeres forståelse. Vi har åbent nu, og vi glæder os til at se jer i butikken,” meddeler butikken på Facebook.
Hvis REMA 1000 i Egå er dit lokale supermarked, må du finde et andet sted og handle til aftensmaden i dag.
Supermarkedet er nemlig lukket på ubestemt tid.
REMA 100 skriver på Facebook, at butikken holder lukket, da de har mistanke om, at de har fået besøg af skadedyr.
“REMA 1000 Egå kan desværre ikke åbne som vanligt i dag, da vi har en mistanke om skadedyr i butikken,” lyder det.
Læs også: Kan give elektrisk stød: IKEA tilbagekalder populære lamper Åbner først, når det er sikkert
Butikken åbner først igen, når mistanken om skadedyr er fuldstændig afkræftet, og det er sikkert for kunder og medarbejdere at færdes i butikken.
“For at leve op til vores høje standarder for hygiejne og fødevaresikkerhed har vi straks kontaktet relevante myndigheder og professionelle fagfolk, som i øjeblikket gennemgår hele butikken,” lyder det fra REMA 1000.
Det vides altså endnu ikke, hvornår butikken åbner igen, men du kan holde dig opdateret på Rema 1000’s Facebook-side:
“Vi beklager de gener, dette måtte medføre, og takker for jeres forståelse. Vi opdaterer jer løbende, så snart vi har nyt,” skriver butikken.