Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Brød man gider køre for: Surdejsbageri åbner i Malling

Af Freja Dumont

Der er ikke meget over et bybillede med forladte og tomme butiksruder.

Synet af den tidligere City Kiosk på Bredgade 62 i Malling fik Patrik Juul og hans lillebror Jeppe Juul til at forfølge drømmen om at blive deres egen chef.

Den 30. april kan de to brødre nu slå dørene op til deres eget mikrobageri, Brød’rene Juul, hvor sortimentet er friskbagt brød og boller – alt sammen bagt på surdej.

”Da muligheden opstod for at leje lokalerne på Bredgade, besluttede vi os sammen for, at Malling skulle have et mikrobageri, hvor alle produkter er fremstillet med surdej.

Derudover skal det selvfølgelig være et sted, hvor man kan få en god kop kaffe,” siger Jeppe Juul

Fik øjnene op for surdej under barsel

Det var oprindeligt Patrik Juul, der på et tidspunkt under sin barsel fik øje på surdejen som et spændende alternativ, eftersom alle forretningshylder var støvsuget for gær grundet den første nedlukning tilbage i marts 2020.

Han har siden da brugt rigtig meget tid på at udforske surdejens muligheder. Jeppes kompetencer er endnu ikke indenfor bagværk, men han regner med at kigge sin bror Patrik over skulderen.

”Det er primært brød og boller, som svinges over disken, men på længere sigt vil der ind imellem også dukke andre specialiteter op, selvfølgelig også bagt på surdej,” siger Patrik Juul.

Står selv for alt fra bagning til renovering

Brødrene har selv stået for hele renoveringen af lokalerne, og det har været et stort stykke arbejde, der har forløbet over nogle måneder. Men hverken Patrik eller Jeppe så dette som en hindring for at forfølge deres drøm.

Derudover bar det også en nødvendighed, for der var ingen banker, der her i Coronatiden var villige til at være med til at finansiere projektet.

Faktisk røg alle deres samarbejdsaftaler på både produkter og inventar, hvilket udsatte processen.

”Vi vil rigtig gerne invitere jer indenfor, så I kan se vores lyse og venlige lokaler, hvor det også bliver muligt at nyde en god kop kaffe med en nybagt surdejsbolle,” siger Jeppe Juul.

Du kan følge med i åbningen på enten Brød’rene Juuls Facebook eller deres Instagram.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien