Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I kendte lokaler: Ny sushi-restaurant slår dørene op i Aarhus

Af Freja Dumont

Hvis du også var ærgerlig, da Letz Sushi lukkede på M.P. Bruuns Gade 54 tilbage i februar, så kommer her en god nyhed.

På torsdag den 9. maj åbner der nemlig en helt ny sushirestaurant på adressen.

Navnet er Sushi Studio, og målet er at blive et mødested, hvor gode tider og fantastisk sushi mødes.

Bag Sushi Studio står 28-årige Morten Thrane Christensen, der med en fortid som operationmanager hos Letz Sushi og passion for den japanske spise, vil skabe et spisested, der skiller sig ud fra de andre sushirestauranter i byen.

“Jeg har i mange år tænkt, det kunne være fedt at åbne mit eget sted. Jeg har ingen erfaring som selvstændig, men sushi er min store passion, og da jeg fik muligheden for at overtage Letz Sushis lokaler, blev jeg nødt til at slå til og forfølge drømmen.

Jeg vil gerne skabe en helhedsoplevelse, hvor æstetik og kvalitet går hånd i hånd, så man har lyst til at komme igen. Uanset om det er til en datenight, en catch-up med vennerne eller bare en lækkersulten solo-mission,” siger Morten Thrane Christensen.

I kendte lokaler: Ny sushi-restaurant slår dørene op i Aarhus

Sushi i trendy rammer

Når du træder ind ad døren hos Sushi Studio bliver du mødt af farverige tallerkener, blomsterkasser, spejle og japanske vægtæpper, der altsammen skaber en stemningsfuld atmosfære i den hyggelige restaurant.

Udover klassisk sushi kommer sushirestauranten også til at tilbyde en række unikke retter, der kombinerer klassiske japanske smage med moderne kreativitet.

Med crispy ris med spicy tuntatar og padrons i gomadressing bliver menuen en fusion af traditionelle favoritter og innovative nyheder.

Der vil muligvis dukke et par kendte ansigter op, når du besøger restauranten – for både kokke og tjenere er alle fra det tidligere Letz Sushi, og der er derfor garanti for behagelig service og godt håndværk. 

Spar 20% på hele menuen

Sushi Studio vil gerne være stedet hvor man starter – eller slutter – sin aften, og derfor tilbyder restauranten hjemmelavede drinks til yderst overkommelige priser.

Du kan sippe alt fra youzy lemonade og sake-drinks til spicy lychee og Aperol Spritz for kun 59 til 69 kr.

“Jeg tror og håber, at Sushi Studio bliver Frederiksbjergs nye go to-sted, hvor folk bliver hængende og tager et ekstra glas vin eller får nogle drinks med vennerne,” siger Morten Thrane Christensen.

Fra torsdag den 9. maj til og med søndag den 12. maj kan du spare 20% på hele menuen – både hvis du spiser i restauranten eller tager med hjem som takeaway.

Og med åbningstider fra 12-21 søndag til torsdag og indtil kl. 22 fredag ​​og lørdag (med mulighed for forlængelse, hvis det er fyldt), er der rigelig tid til at nyde en lækker middag.

Læs mere om Sushi Studio lige her.

Del artikel

Andre læser også