Takker for opbakningen: Sushirestaurant lukker i Aarhus
Siden 2020 har Charm budt på sushi, sticks og thai i Mariane Thomsens Gade.
Men nu lakker det mod enden.
Ved udgangen af august lukker takeaway-restauranten efter seks år på Aarhus Ø.
Det meddeler Charm på de sociale medier:
“Efter godt seks år på Ø har vi besluttet at lukke Charm som fysisk butik fra og med 31. august 2026.
Det har været en stor glæde at være en del af området, hverdagen og fællesskabet med jer medborgere, og vi er meget taknemmelige for den støtte og opbakning, vi har fået gennem årene.
Vi vil gerne sige tusind tak til alle vores kunder for jeres besøg, tillid og mange gode oplevelser,” lyder det.
Lukker med 15% rabat
Frem mod lukningen er sushi fjernet fra menukortet, men til gengæld har Charm valgt at sætte prisen ned på retter som pad thai samt rød og grøn karry.
“Som en del af den sidste periode giver vi 15% rabat på de fleste af vores thai-retter,” lyder det fra Charm, der dog ikke forsvinder helt og aldeles.
For når den fysiske takeaway-restaurant lukker på Aarhus Ø, vil folkene bag fortsætte med blandt andet at levere mad til selskaber og festivaler.
Læs også: ‘Tung beslutning’: Slut med bagværk fra populært Aarhus-sted “Selvom butikken lukker, fortsætter Charm i nye rammer med passionen for asiatisk mad.
Fremover tilbyder vi mad til selskaber, private arrangementer, firmaevents, festivaler og andre madrelaterede projekter samt rådgivning som asiatisk madkonsulent.
Vi glæder os til at fortsætte rejsen og skabe nye asiatiske madoplevelser,” fastslår Charm.