Suveræne Beatles-sange til festligt nytårsshow i Musikhuset
The Bootleg Beatles trækker traditionen tro i McCartney-, Lennon-, Starr- og Harrison-tøjet og gæster Musikhuset til en forrygende oplevelse i verdens mest legendariske bands tegn.
Få ting er så gode, at de tåler at blive kopieret mange årtier efter sin storhedstid. The Beatles er så sandelig en af disse sjældenheder.
Den legendariske Liverpool-gruppe genoplives traditionen tro i Musikhuset præcis en måned efter juleaften. Et af de allerbedste coverbands, The Bootleg Beatles, trækker i det karakteristiske Sgt. Pepper-outfit og giver Beatles-fans en uforglemmelig aften med klassikere som All You Need Is Love, Yellow Submarine og Hey Jude.
Det er ottende gang The Bootleg Beatles gæster musikhuset til nytår. Denne gang får bandet musikalsk opbakning af det 20 mand store The Pepperland Sinfonia ført an af dirigent David Firman. Hans Otto Bisgaard indtager også scenen for at styre løjerne til et brag af en nytsårskoncert.
ARRANGØR: MUSIKHUSET AARHUS
THE BOOTLEG BEATLES – MUSIKHUSETS STORE SAL, ONS. 24. JANUAR KL 20
BILLETPRISER: 415 – 455 KRONER