Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu åbner Sydhavnens nye udsigtspunkt, og bydelskontor, ved Kulbroen

Af anders@sommersangdigital.dk

Vil du kaste et blik over Aarhus’ Sydhavn og høre lidt mere om udviklingsplanerne for et af byens mest spændende og kulturhistoriske områder? Så skal du sætte kryds i kalenderen fredag den 18. august, hvor der er reception og åbning af Kulbro View og Kulbro Lab – Sydhavnens nye udsigtspunkt og bydelskontor.

 

Kulbroen på Sydhavnen blev under industrialiseringen brugt til krantransport af kul til byens gasværk. I dag er visionen, at det gamle kulkranspor via en arkitektkonkurrence skal omdannes til et nyt og markant vartegn for Aarhus, hvorfra kreativitet og engagement kan sprede sig ud i hele Sydhavnsområdet, skriver Kulbroens Venner i en pressemeddelelse.

 

“Vi gik for alvor i gang med at arbejde med vores idé og vision for Kulbroen for cirka fire år siden. Siden har vi afholdt en lang række arrangementer under broen for at vise, hvilke muligheder vi ser for Sydhavnen, men den 18. august kan vi endelig dele en forsmag på Kulbroens egentlige potentiale,“ siger Martin Thim.  Sammen med Daniel Walsh er han stifter og daglig leder af Kulbroens Venner, som arbejder med udvikling af Kulbroen og Sydhavnen.

Kulbro Lab - Aarhus Update

Kulbro View og Kulbro Lab har hjemme henholdsvis på og under Kulbroen, som løber lige nord for Jægergårdsgade. Alle interesserede er velkomne fra klokken 16 til 19. Her kan man komme op på udsigtspunktet, hænge ud på Kulbro Labs lækre tagterrasse og nyde lidt godt til ganen.

Del artikel

Andre læser også