Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Taco Tuesday hos Mahalo Food Club: Prøv de lækre tacos til små penge

Af Freja Dumont

Kan du gætte, hvilken dag det er i dag? Det er selvfølgelig Taco Tuesday!

Og i den anledning kan du få Mahalo Food Club’s velsmagende tacos med enten flammegrillet laks, frisk tun eller ristede kikærter til kun 20 kr. pr. styk.

Frisk fisk og good vibes

Du kender måske Mahalo for deres eksotiske poke-bowls under muntre navne som ’Tuna Turner’ og ’Salmon Diaz’.

Smagen af frisk fisk, umami, solskin og good vibes gennemsyrer alt på menukortet – også stedets appetitvækkende tacos.

Mahalo laver deres personlige take på den traditionelle mexicanske taco, som normalt indebærer oksekød, tomatsalsa og avocado.

Hoa Mahalo er det frisk fisk fra Havnens Fiskehus, som er omdrejningspunktet i tacoen. Fisken toppes med frisk grønt og hjemmerørte dressinger.

Byens bedste taco med fisk

Hvis vi skal vælge vores favorit på menukortet (og det er altså svært), så må det blive ’salmon tacos’.

Den flammegrillede laks, edamame- og avocadoguacamole kombineret med kålmix, syltede rødløg, sesam og bagt hvidløgsmayo kunne vi altså godt spise mere end én af.

Når det er sagt, så overraskede de veganske ’veggie tacos’ meget positivt. De ristede kikærter var lækre sprøde, hvilket vi glædeligt noterede. Kikærterne var dækket af edamame- og avocadoguacamole, kålmix, syltede rødløg toppet med sesam og gomasauce. Mums!

Du kan heldigvis selv sammensætte de Mahalo tacos, du har lyst til at indtage på din Taco Tuesday.

Psst.. Skal du have noget at drikke til, kan du få de farverige mexicanske sodavand, Jarritos – perfekte til tacos!