Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt tiltag: Tag på gratis genbrugsjagt om aftenen

Af Freja Dumont

REUSE på Jægergårdsgade er en anderledes genbrugsstation, der giver ting og sager en ekstra chance for at undgå at blive til affald.

Her kan du både aflevere og finde ting og sager, som du kan tage med hjem – helt gratis.

Og som noget nyt kan du nu også gå på opdagelse i genbrugsting om aftenen.

REUSE udvider nemlig åbningstiden fra i morgen, d. 22. november, hver tirsdag med tre timer helt til kl. 20 og inviterer til åbne værksteder.

Peter Christensen, der er daglig leder på REUSE, håber at kunne tiltrække flere besøgende, som før har været forhindret i at besøge stedet i den normale åbningstid fra kl. 12 til 17.

”Vi nyder, at der hver dag kommer så mange glade gæster forbi for at finde og udveksle genbrug i vores normale åbningstid, men vi vil gerne sikre, at alle aarhusianerne har gode muligheder for at opleve REUSE.

Derfor er vi glade for nu at kunne forlænge åbningstiden hver tirsdag. En dag, hvor vi samtidig vil lægge os i selen for at tilbyde noget ud over det sædvanlige i form af kreative workshops, musik og meget mere,” fortæller han.

Nyt tiltag: Tag på gratis genbrugsjagt om aftenen

Få repareret møbler og cykler gratis

Der er flere ting på tegnebrættet til de nye åbne værksteder. Først og fremmest vil der selvfølgelig være mulighed for at gøre sig gode genbrugsfund.  

Og i Repair-vognen står man klar til at hjælpe med reparation af gamle ting, ligesom cykeldrengene fra Aarhus Cykelværksted også står klar med en hjælpende hånd, hvis cyklen driller, og endelig vil besøgslokalet danne rammerne om forskellige krea-workshops. Alt sammen til tonerne af dejlig musik på pladsen. 

Tiltaget vil begynde som en test for at undersøge interessen, og herefter vil det blive besluttet, om den forlængede åbningstid og aktiviteterne skal fortsætte eller udvides til flere dage.

Længere åbningstid og flere frivillige

Udover de faste medarbejdere er 22 frivillige ildsjæle med til at gøre det til en god oplevelse at besøge REUSE, bl.a. når det mobile værksted REUSE Repair ruller ud til forskellige destinationer.

Med de øgede åbningstider og flere aktiviteter håber Peter Christensen, at der på længere sigt er flere frivillige, der har lyst til at være med til at forme fremtidens REUSE.

”Vi er taknemmelige og utrolig glade for vores frivillige, som sammen med vores medarbejdere hver dag gør sig umage for at gøre REUSE til det, det er.

Vi har mange ideer og ønsker til at udvikle REUSE, og i den forbindelse bliver der brug for endnu flere frivillige i fremtiden,” forklarer han.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien