Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Takeaway fra Mamma´s Burger

Af Freja Dumont

Dagens takeaway stod på to burgere og en shawarma. Valget faldt på Mamma’s Burger i Højbjerg. Vi kendte ikke så meget til Mamma’s, hvilket blot gjorde forventningerne større. Bestillingen lød på en burgermenu, en burger med bacon og cheese plus en shawarma. Burgerne var gode og markant bedre end forventet. De var begge vinder-burgere, når vi taler om takeaway.

 

En ærlig og hæderlig burger

Mamma’s Burger med grovbrød, fritter og en halv liter sukkervand med bobler til var, hvad menuen bød på. 111 kroner måtte vi slippe for den her omgang. Burgeren var overraskende god. Den var gennemstegt, men ikke skamstegt. Der var, heldigvis, noget saft tilbage i bøffen. Af grønt var der icebergsalat, agurk, rødløg samt tomater i almindelige og soltørrede udgaver. De var friske og sprøde. Dressingen var af cremefraiche og var tilpas doseret, så burgeren blev ikke våd og uspiselig. En helt igennem velsmagende, stor burger. 

Mamma's burgeren fra Mama's Burger i Højbjerg

Fritterne var sprøde og varme.

Fritter fra Mama's Burger i Højbjerg

Masser og ost og kød

Cheese og bacon burger med en 400 grams bøf til 85 kroner. En stor burger, hvor vi var glade for, at bøffen var af godt kød og ikke tør. Dressingen var en Thousand island. Fair nok. Det var kødet, som tog opmærksomheden. Brødet var lyst, men sprødt, og ikke en af de typiske købe-boller fra Kohberg. En kæmpe burger, som var svær at komme igennem. Indrømmet. Der blev levnet her.

400 grams bacon og cheeseburger fra Mama's Burger i Højbjerg

Hvorfor nu det?

En shawarma i fladbrød til 45 kroner. Hvorfor vi bestilte det, ved jeg i grunden ikke. Måske var det mere af nysgerrighed end af lyst. Pandekagen var i den lidt kedelige ende af skalaen. Der var dog godt med kød og frisk salat, tomat, agurk og løg.

Ikke jordens bedste kebab fra Mama's Burger i Højbjerg

Til tiden – inklusiv de akademiske fem minutter

Leveringen var der ikke så meget at komme efter. Maden kom stort set til aftalt tid, hvilket var perfekt. Den kom de akademiske fem minutter for sent. Prisen var 30 kroner, hvilket var markant billigere end at starte bilen og selv hente det.

Takeaway fra Mama's Burger i Højbjerg

Prisen

272 kroner løb det op i. Fair nok. Vi blev mere end mætte. Mindre kunne også have gjort det. Burgerne var helt igennem gode til prisen. Leveringen kostede 30 kroner, hvilket må siges at være i underkanten. Det skyldes med stor sandsynlighed, at det var midt på ugen, vi bestilte maden.

Mama's Burger på Oddervej i Højbjerg

Vores vurdering

Maden var i orden, til prisen vel at mærke. Burgerne var gode og store. Burgerbollerne kan vælges i en lys eller grov udgave og er yderst sprøde. Det tæller op. Shawarmaen var middelmådig, men hverken bedre eller dårligere end man alt for ofte ser i det segment. Burgerne var klart i toppen af burgere som takeaway. Ros til dem. De var varme, ikke skamstegte, smagte af noget, og så var de ikke sjasket til med dressing og vandede tomater. Tak for det. En anbefaling af burgerne er på sin plads. Den får du hermed. Mamma’s Burger skuffer ikke her. Tak for det!

 

Mamma´s Burger

Oddervej 59
8270 Højbjerg
Telefon: 32 16  99 32
Email: info@mammasburger.dk
Website: www.mammasburger.dk

 

 

Del artikel

Andre læser også