Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Imens vi venter: Hent julemaden på Molskroen Strandhotel

Af Jan L. Pedersen

Duften af juleand, der breder sig i huset, er med til at løfte julestemningen, imens man pakker de sidste gaver ind og venter på Disney’s Juleshow. Men der er nok mere end én husmor, der er træt af at skulle svede i køkkenet hele dagen for at kunne servere and og risalamande for familien.

 

Det har Molskroen en løsning på:

 

Hent din julemenu allerede den 23. december og tilbring en noget mere afslappet juleaftensdag uden at spekulere på maden. Den skal bare varmes op og serveres.

 

Klassisk julemenu

Det er Brasseriet på Molskroen Strandhotel – søster til selve Molskroen i Ebeltoft – der tilbyder julemenuen, som består af and med hjemmelavet rødkål, brunede og hvide kartofler, sauce tilsmagt med ribsgelé, kompot af danske æbler og svesker, tyttebærmarmelade, syltede asier og chips.

 

Og til dessert – naturligvis: Risalamande med kirsebærsauce.

 

Prisen er 248 kroner pr. kuvert, menuen skal bestilles senest den 21. december, og det hele står klar den 23. december mellem kl. 10 og 12.

 

Stjernekokke i køkkenet

Molskroen og Strandhotellet ligger side om side ved Ebeltoft Vig. Hotellets restaurant har haft store navne som Wassim Hallal og Michel Michaud i spidsen, og det var da også Michel Michaud, der stod for åbningen af det nye søsterhotels brasserie i 2014. Siden 2016 har chefkok Daniel Simonsen styret gryder, pander og gastronomi på et højt niveau og i klassisk fransk-inspirerede rammer. Mantraet er enkle retter af de bedste råvarer og en uformel og afslappet stemning.

 

Den nordiske restaurantguide White Guide har senest beskrevet Molskroen som “global mesterklasse” og tilhørende “den gastronomiske superliga”. 

 

Du kan bestille julemaden: 

 

Imens vi venter: Hent julemaden på Molskroen Strandhotel

 

Brasseriet, Molskroen Strandhotel

Hovedgaden 31a
8400 Ebeltoft
Tel. 86 36 22 00
www.molskroen.dk

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.