5 gode steder: Her får du fede tattoos i Aarhus

Er du på udkig efter stedet, der skal forsyne dig med en ny tatovering? Så ved du sikkert allerede, at det kan være lidt af jungle at finde rundt i.
Men bare rolig, vi er nu klar med en liste over tatovører i Aarhus, der kan deres kram – men inden vi når så langt, får du lige nogle gode råd med på vejen.
Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilken tattoo shop du vælger.
Først og fremmest er det meget risikabelt at få lavet en hjemmetatovering – så hold dig fra det og find i stedet en tatovør, der er registreret i Sikkerhedsstyrelsens register over tatoveringssteder.
Du kan se den fulde liste over registrerede tatovører i Danmark her
Her er 5 gode råd
Inden du lægger dig for godt til rette under nålen, er det en rigtig god idé at få styr på følgende:
- Sørg for at vælge en tatovør, der har god indsigt i hygiejne og tatoveringsfarver, og som er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.
- Tjek, om der rent og pænt hos tatovøren
- Vær opmærksom på, hvordan tatovøren sikrer sig, at farver, udstyr og nåle er sterile. Ifølge reglerne skal tatovøren bruge engangs- eller flergangsudstyr, som er sterilt, hvis det gennembryder hud eller kommer i kontakt med organisk materiale (f.eks. en tatoveringsnål)
- Spørg om, hvilke farver tatovøren anvender
- Hvis du ønsker oplysninger om indholdsstoffer og allergifremkaldende stoffer i tatoveringsfarverne, har tatovøren pligt til at informere dig om dette
Kilde: Miljøstyrelsen
Når først du har gjort dit hjemmearbejde, er du sikret en langt mere tryg oplevelse.
Men faktisk har vi klaret den for dig, for alle aarhusianske tattoo shops i denne guide er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen og i øvrigt bredt anerkendte.
Få mere info om de 5 steder her:

Sailors Ink
Blandt byens mange dygtige tatovører skiller Sailors Ink sig markant ud – og det med god grund.
Beliggende på Randersvej 27 i Aarhus tilbyder studiet en kombination af høj faglighed, kunstnerisk finesse og en varm, professionel atmosfære, der har sikret dem topplaceringer i anmeldelser og awards.
Hos Sailors Ink møder du et passioneret team af erfarne tatovører, som mestrer alt fra detaljeret linework og realistiske portrætter til farverige old school-motiver.
Studiet er kendt for sin kompromisløse tilgang til kvalitet og hygiejne, og hver eneste kunde bliver mødt med grundig rådgivning og individuel sparring, så motivet bliver præcis, som du ønsker det – eller bedre.
Uanset om det er din første tatovering eller en ny tilføjelse til en eksisterende samling, er du i trygge hænder hos Sailors Ink. Med et stærkt ry og loyale kunder fra hele landet er studiet blevet en af de mest respekterede aktører i den aarhusianske tattoo-scene.
Hvor: Randersvej 27, 8200 Aarhus N

GRISK
GRISK Tattoo Klub er meget end en tattoo shop. GRISK er en samling af nogle af de største og dygtigste kreative hoveder fra Aarhus.
Hos GRISK huserer et fælleskab af kunstnere, tatovører, musikere, designere og iværksættere, som alle har arbejdet med og bidraget til den danske kulturscene i mere end 10 år.
GRISK har hele 8 dygtige og erfarne tatovører, som hver især mestrer forskellige stilarter – alt fra old school til realistiske tatoveringer.
Hvis du er på udkig efter en uforglemmelig tatoveringsoplevelse i et miljø, der er fyldt med energi og fællesskab, er GRISK det helt rigtige sted at komme hen og få din næste tatovering.
Hvor: Thorvaldsensgade 33a, 8000 Aarhus C

Hr og Fru Tattoo
Hr og Fru Tattoo er trods navnet et one-man-show kørt af tatovøren Ronni Froberg, der med sine mere end 20 års erfaring har til huse i Viby Centret.Det gør hans forretning til en af de ældste af slagsen i Aarhus, og med 5-stjernede anmeldelser på både Google og Facebook bliver han der nok nogle år endnu.
Som navnet hentyder til, servicerer Ronni Froberg hr. og fru Danmark, og konceptet med Hr og Fru Tattoo har fra starten været at lave tatoveringer af høj kvalitet til den almindelige dansker. Det har betydet, at en gruppe som måske aldrig ville have fået en tatovering, alligevel har fået mod på at kigge forbi.
Ronni Froberg tatoverer alt fra bankdirektøren, byrådspolitikeren, præsten og lægen til den unge, der for første gang skal lægge sin tillid i en fremmeds hænder, som skal efterlade et permanent mærke på kroppen.
Ronni Froberg har specialiseret sig i japanske motiver samt dyreportrætter og fine Line tattoos, hvilket han har vundet en del priser for – bl.a. førstepladsen ved Danmarks største tattoo-messe Prison Ink tre år i træk.
Læs mere om Hr og Fru Tattoo her
Hvor: Viby Ringvej 4, 8260 Viby J

Libra Classic
Libra Classic er en lille tatoveringsbutik, der ligger i hjertet af Aarhus’ ældste bydel – Latinerkvarteret.
I det gamle bindingsværkshus’ smukke lokaler summer nålene i hænderne på de dygtige tatovører, der har hver deres unikke stil, som er formet af erfaring fra hele verden.
Høj kvalitet, sprøde og originale designs, en stor opmærksomhed på detaljer og ikke mindst på at gøre alle kunder tilfredse er nøgleordene i Libra Classic’s arbejde.
Tatovørerne i Graven mestrer alt fra Fineline til Tribal, Traditional, Ornamental, Traditional og Neo-Traditional, Black & Grey, Minimalisme og meget mere.
Hvor: Guldsmedgade 28, 8000 Aarhus C

Sinners Inc
Med en rig historie, der strækker sig mere end 15 år tilbage, har Sinners Inc etableret sig som en rigtig stærk spiller på den danske tatovørscene.
Det populære tattoo studio på Randersvej er et yndet tilflugtssted for tatoveringsentusiaster med hang til at udsmykke sig selv med kunst på kroppen. Her specialiserer tatovørerne sig i alt fra realisme til fineline og dotwork.
“Hos Sinners Inc Tattoo Studio tror vi på mere end blot at lave tatoveringer; vi skaber oplevelser.
Fra det øjeblik du træder ind gennem vores døre, vil du blive mødt med varme og professionalisme, hvilket sikrer en behagelig og mindeværdig rejse gennem hele din tatoveringsproces,” lyder det på deres hjemmeside.
Hvor: Randersvej 27, 8200 Aarhus N