Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

The Beach 2.0: Efter sidste års store succes er der igen beachparty på Den Permanente

Af anders@sommersangdigital.dk

Aarhus Techno District og Limbo Collective, afholder beachparty på Den Permanente, efter sidste års store succes, som i den grad gav arrangørerne mod på mere.

 

Som gæst kan du forvente strand-udgaven af en berlinerfest, med elektronisk musik, en åben og imødekommende stemning, sand mellem tæerne samt fest og farver. Det er den 14. juni 2019.

 

“Vi er glade for den store interesse og håber at vi får en lige så god dag, som sidste år. Stemningen var fantastisk og alle var glade, det var helt magisk. I år har vi en kanal mere med, der spiller disco og blandet elektronisk musik, og lidt flere høretelefoner, så vi har plads til flere på samme tid”, fortæller Rasmus fra Aarhus Techno District & Limbo Collective.

 

Silent disco kender mange fra Northside Festival og det er selvsamme høretelefoner der bruges, da Aarhus Techno District & Limbo Collective samarbejder med dem, som laver silent disco på Sideshow området under Northside.

 

Hele aftenen og natten, vil 3 dj’s/artister spille på samme tid, på hver deres kanal, så gæsterne selv kan styre, hvilken kanal de vil lytte til.

 

I alt kommer 12 DJ’s artister fra hele landet samt Tyskland, Litauen og Bulgarien.

 

Baggrunden bag

Idéen til det første arrangement (sidste år), kom da arrangørerne var på vej ned til den permanente for at bade. På vej derned lyttede de til nummeret “Waves” af Max Cooper. På nummeret, høres en blid brusen fra havets bølger, mens et langsomt og behageligt beat bygges op. Straks formede der sig en idé, om at ville vi forene de smukke omgivelser, med musik der indbyder til intens lytning.

 

Vandet, den gamle badeanstalt der indrammer stranden, og skoven i baggrunden er unikt for Aarhus. Vi synes det er smukt og det er noget vi rigtig gerne vil showcase i samspil med elektronisk musik. Derfor kontaktede vi dem som forpagter stedet og mødte stor velvilje og samarbejdsvillighed, til at få arrangementet op og stå. Et år efter vi fik ideen var projektet en realitet og det var en fantastisk dag. Vi håber at eventet vil sætte sig fast og blive et tilbagevendende event i aarhusianernes bevidsthed. Grundet renovation inde i ‘boksen’ afholdes arrangementet på strandsiden der vender mod Aarhus. Vi vil være tilbage i boksen næste år, fortæller Rasmus fra Aarhus Techno District & Limbo Collective

 

Detaljer

Opvarmning//Preparty: Arrangeres af Restaurant Bardok, Åboulevarden 51, som serverer kød og grøntsager fra kl. 18.00, inden festen for alvor starter kl. 20.00.

 

Kanalerne

Kanal 1: Disco, mix elektronisk

Kanal 2: house, tech-house

Kanal 3: techno

Tidspunkt: Den 14. juni fra 18.00-03.00

Sted: Den Permanente på strandsiden der vender mod Aarhus

Billet: 100 kr (inkl. leje af headset) – studerende 80 kr. med studiekort

Priser i baren: studievenlige

 

Se eventen på Facebook her:

 

Bonusinfo

Arrangørerne rydder op natten igennem, så morgenfriske badegæster kan benytte stranden som vanligt. Finkæmning af området sker til op af formiddagen.

 

The Beach 2.0: Efter sidste års store succes er der igen beachparty på Den Permanente

 

 

Del artikel

Andre læser også