Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For hele familien: The Ocean Race bliver spækfyldt med gratis aktiviteter

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: The Ocean Race
Foto: The Ocean Race

Nu varer det ikke længe, før verdens længste og hårdeste kapsejlads kommer til Aarhus.

Og med sig har The Ocean Race masser af spændende aktiviteter til både børn og voksne, som er gratis at deltage i.

Om weekendprogrammet:
Der er aktiviteter til alle aldre, og det hele er gratis at deltage i. Weekendprogrammet foregår primært i tidsrummet kl. 10-20, men enkelte dage afviger pga. droneshow. Se hele The Ocean Race’ program her

I weekenden og helligdagene under The Ocean Race er de forskellige læringsforløb og aktiviteter åbne for alle, der har lyst til at kigge forbi.

Her kan man blive meget klogere på alverdens bud på bæredygtige løsninger og give sig i kast med mange andre sjove aktiviteter relateret til vand.

Besøg grøn oplevelses-ø i Aarhus

Størstedelen af aktiviteterne vil være placeret på Sustainability Island, som er området på Pier 2, der i anledning af The Ocean Race bliver omdøbt til netop det.

Det bliver en grøn oplevelses-ø, hvor man igennem leg og læring kan opleve forskellige bæredygtighedsprojekter på spændende og inspirerende måder.

Innovative udstillere, entreprenører, studerende, erhvervsliv, partnere mv. viser deres bud på løsninger på en måde, så de er sjove og forståelige for alle.

For hele familien: The Ocean Race bliver spækfyldt med gratis aktiviteter
Domen på Pier 2.

Sustainability Island er stedet, hvor man lærer, hvordan Verdensmål kan blive til Hverdagsmål.

Ens kreative evner kan fx blive udfordret, når man hos Trifork kan bygge sin egen Smart Building i LEGO, der er inspireret af IT-virksomhedens egen Smart Building, som ligger i yderkanten af Aarhus.

Og de allermindste kan være med til at bygge et fantasifuldt træskib hos Det Lille Skibsbyggeri, der er varetaget af Børnekulturhuset i Aarhus.

Kajak, kunst og fremtidens fødevarer

I det helt andet spektrum kan man udfordre sig selv med fart og action hos Den Blå Skole, som tilbyder SUP (Stand Up Padling), kajak og jollesejlads.

For hele familien: The Ocean Race bliver spækfyldt med gratis aktiviteter

Du kan tage på togt med Fregatten Jylland til både Danmark, Vestindien, Island og Rusland. Eller du kan ryste kroppen godt igennem, når DanseParaplyen Aarhus inviterer på nye dansetrin 4. juni.

Derudover kan man hos Madspildskolen by Arla Fonden lære, hvordan man giver gammelt mad nyt liv, så mindre mad ender i skraldespanden. Og hvis man tør udfordre sine smagsløg, kan man hos Hovedet i Havet smage på fremtidens fødevarer.

Desuden kan man nyde synet at de spændende plastikkunstværker Blue Earth og Plastikhavet skabt af miljøkunstner Maj D.

Men der er endnu mere på programmet, som dækker alt fra en kæmpestor skraldesandkasse til genanvendelse af tekstiler med Bestseller, og plastiksortering med Kredsløb.

Hele programmet og mere info kan findes lige her

Aarhus er vært for The Ocean Race fra 29. maj til 8. juni.

Del artikel

Andre læser også