Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

this.2020 og Aarhus Series Eksklusive forpremierer og events

Af Pernille Søborg

For tredje gang sætter this. fokus på fremtidens storytelling og publikumsinvolvering indenfor digitale medier, branding, kommunikation, gaming, serier, tv, film og innovative virksomheder, når konferencen this.2020 løber af stablen den 29. og 30. oktober i Aarhus. I år får this. en helt ny udspringer i form af Aarhus Series, hvor både publikum og branche i fire dage kan opleve et hav af eksklusive forpremierer og events.

 

Programmet er klar

Nu kan sløret løftes for et særdeles stærkt program med bl.a. skaberen af The Plot Against America David Simon, opklaring af mysteriet om Fortnites globale succes med Celia Hodent fra EPIC, kåring af Danskernes Ynglingsserie 2020 samt et hav af premierer og screeninger på serier som ’Raised By Wolves’, ’33’, ’Ulven Kommer’, ’Alfa’, ’Efterforskningen’, ’Friheden II’, ’Kalifat’ og mange flere.

 

Udspringeren Aarhus Series er for både publikum og branche

I år får this. en helt ny gren i form af Aarhus Series, der både er for dem, der beskæftiger sig professionelt med serier, og for alle, der bare elsker serier. Aarhus Series finder sted fra 29. oktober til 1. november og sætter fokus på serier med social relevans og kulturel gennemslagskraft. Aarhus Series afvikles på en række af Aarhus kulturelle hotspots som biografen Øst for Paradis, kunstmuseet ARoS, Aarhus Teater og Aarhus Domkirke. Under Aarhus Series afvikles også en endags branchekonference fredag den 30. oktober som en del af this.2020.

 

Aarhus Series byder bl.a. på

Screening af The Plot Against America og efterfølgende samtale med skaberen David Simon. Modereret af David Trads.

 

Women in Series. Sara Bro inviterer et panel af serieeksperter og en kønssociolog til debat om, hvorfor det er vigtigt at have flere kvinder i branchen, samt hvorfor det er afgørende for kvaliteten af tv-serier, at kvinder er bredt repræsenteret både foran og bagved kameraet.

 

Fra Scorekaj til Sommerdahl. Peter Mygind tager publikum på en nostalgisk tur gennem den danske seriehistorie, og viser klip fra hans mest ikoniske roller.

 

Kåringen af Danskernes Yndlingsserie 2020.

 

Game of Thrones udstilling på DOKK1, hvor der er mulighed for at indtræde jerntronen og se Daenerys Targaryen’s drage Drogon direkte i øjnene. Derudover er der screening og efterfølgende talk om Battle of the Bastards – et af de mest ikoniske afsnit i serien.

 

Eksklusive forpremierer, talks og screeninger på serier som ’Raised By Wolves’, ’33’, ’Efterforskningen’, ’Ulven Kommer’, ’Lätitia, ’Peacemaker’, ’VENNERNE og Det Grønne Lys’ og mange flere. Derudover vil der være et særligt børneprogram på DOKK1.

 

Se programmet her

 

this. vil give nye indsigter og oplevelser til branchen

Samtidig med Aarhus Series afholdes branchekonferencen this. for tredje gang, og sætter i år fokus på fremtidens storytelling og publikumsinvolvering. this.2020 afholdes den 29. og 30. oktober i Filmby Aarhus og vil bibringe nye indsigter og oplevelser til branchen via en bred vifte af anerkendte speakers, som giver deres perspektiv på nye trends og tendenser inden for digitale medier, branding, kommunikation, gaming, serier, tv, film og innovative virksomheder.

 

Målet er klart

this. ønsker at udfordre den tilgang, som fremtidens historiefortællere er nødt til at have – uanset om de repræsenterer digitale medier, internationale virksomheder eller offentlige organisationer. this.2020 udgøres i år af tre spor:

 

this.conference (29. oktober 9-16, Filmby Aarhus, Studie 1) der sætter fokus på de helt store temaer i fortællerindustrien, herunder COVID-19, Black Lives Matter, #MeToo, bæredygtig filmproduktion og nye måder at engagere og involvere sit publikum på.

 

this.game (30. oktober 9-15, Jyllands-Posten, Mediebyen) sætter fokus på spil i alverdens afskygninger, herunder spiludvikling, storytelling i spil og transmediale universer.

 

Aarhus Series Industry (30. oktober 9-21, Filmby Aarhus, Studie 1) med konference, screeninger, premierer, paneldebatter og foredrag for seriebranchen.

 

Således forener this. professionelle aktører fra forskellige brancher, som i fællesskab vil diskutere morgendagens udfordringer og mulighederne for at løfte det samlede niveau, når det kommer til digitalt indhold.

 

Deltagere i this.2020 kan se frem til følgende

Understanding the Success of Fortnite: A UX Perspective – et oplæg ved Celia Hodent, som er UX-konsulent for spiludviklere, og som arbejdede for Epic Games, der står bag Fortnite, fra 2013 til 2017. Hun vil forsøge at opklare mysteriet om, hvordan spillet blev så massiv en succes, som det stadig er i dag.

 

This is How COVID-19 has Changed the World of Work in the Media Industry – oplæg ved Ida Jeng fra World Economic Forum, som vil skildre den transformationsproces, som Corona-krisen har tvunget medieindustrien ind i.

 

Communicating to ‘Anywheres’ and ‘Somewheres’ – oplæg ved journalist og forfatter David Goodhart, som aktuelt står i spidsen for demografiafdelingen af Policy Exchange-tænketanken. Goodhart vil sætte fokus på, hvordan man kan kommunikere til to vidt forskellige grupper, og hvordan de kan kommunikere med.

 

The End of Innocence and Ignorance? – et oplæg ved Brian Due, professor i kommunikation fra CBS, og Timme B. Munk, chefredaktør hos Kommunikationsforum, som undersøger, hvordan COVID-19 og bevægelser som Black Lives Matter og #MeToo er i gang med at forandre præmisserne for storytelling.

 

Programmet byder endvidere på en række overraskelser, der bliver offentliggjort løbende.

 

Direktør for this. og Aarhus Series, udtaler

”Jeg er helt vildt stolt af spændvidden i det program, vi har sammensat til this.2020. Det demonstrerer på fornemste vis, at this. er en af de stærkeste platforme, vi har i Danmark, når det kommer til at italesætte store og dybt vedkommende samfundsmæssige tematikker. Det gælder ikke mindst de historier, vi fortæller os selv og hinanden – om os selv og hinanden – og hvordan disse forandrer sig i lyset af en pandemi, Black Lives Matter og #MeToo. Så selvom this.2020 selvfølgelig vil gøre deltagerne klogere på en lang række branchespecifikke områder, er det i lige så høj grad den brede samfundsforståelse, der vil få et løft”, fortæller Felicia Jackson og fortsætter:

”Det bliver fire fantastiske dage i Filmbyen, når this.2020 igen samler de digitale og visuelle brancher omkring en hel vifte af de absolut vigtigste emner og temaer, der rører sig lige nu – både internt i branchen og i samfundet som helhed. Samtidig er vi selvfølgelig stolte over, hvordan vi igen får cementeret, at Filmby Aarhus er det naturlige samlingspunkt for en progressiv branchebegivenhed som denne.”

 

Ansvarlig afvikling

this.2020 og Aarhus Series følger naturligvis myndighedernes gældende retningslinjer for COVID-19 med bl.a. god afstand mellem sæderne og ekstra plads i loungeområderne, løbende rengøring, ingen køkultur samt en opfordring til alle om at bære bundbind, når man ikke sidder på sin plads.

 

Alle events har en max kapacitet i overensstemmelse med gældende retningslinjer for COVID-19 situationen, og derfor bliver alle visninger mere eksklusive. Af den grund er tilmelding nødvendig til alle offentlige events på Aarhus Series (også for Aarhus Series Industry billetholdere).

 

Bag this. og Aarhus Series står Filmby Aarhus og produktionsselskabet M2 og produceres med støttet fra bl.a. Det Danske Filminstitut og Nordisk Film & TV Fond.

 

Læs mere om this.2020 her og om Aarhus Series her

 

Billetter

Al information om billetter kan findes her

 

 

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien