Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tir Na Nòg har købt naboejendommen og laver det ultimative øl- og whisky-mekka

Af Line Ingwar Karlsen

En af byens mest besøgte barer udvider. Ikke bare med et par pladser eller en lille tilbygning. Nej, de har købt naboejendommen. Der hvor den store musikforretning, HMV, før havde til huse. Her er meget plads. Arealet udvides til mere end det dobbelte. Brandmyndighederne har allerede sagt god for 599 personer i lokalerne. Det bliver for alvor en irsk bar, der vil noget.

 

Opdeling er nødvendig – men endnu mere øl

Idéen er klar. Der skal laves flere områder. Det “gamle” Tir Na Nòg bliver i store træk som hidtil, men der kommer en opdeling. Hvordan vides ikke helt endnu. Men der skal laves områder med storskærme med sport. En scene med livemusik. Det kommer der mere af. Ud over det kommer der et tastingrum med plads til 20 personer. Whisky er selvfølgelig en naturlig del af en irsk pub, men der kommer også andre smagninger. Ejeren af Tir Na Nòg, Andreas Madariaga Ruigrok, lover også, at der bliver et område, hvor der er ro til at drikke sin fyraftens-pint i ro og mag.

 

Udeservering med 45 siddepladser

I dag har Tir Na Nòg 15 udendørs siddepladser. Når naboejendommen bliver fuldt integreret, så bliver der 45 udendørs pladser. Det er jo en del, så måske er det slut med at stå i kø til en af de eftertragtede pladser.

 

Irish craft beer og en gammel whiskybar

I naboejendomme vil vi kunne finde en del irish craft beer. De bliver anderledes end det sortiment, vi i dag ser på Tir Na Nòg, fortæller Andreas Madariaga Ruigrok. Han og hans barmanagere har været på reseachtur i Irland, og der har de fundet en del nye øl, som de gerne vil tilbyde kunderne på Tir Na Nòg. Ud over det, fandt de også en gammel whiskybar. Den har en sjæl, som er helt outstanding. Hvis alt går vel, så bliver den en vigtig bestanddel af det “nye” Tir Na Nòg. Andreas Madariaga Ruigrok fortæller mig, at det hele står klar om en måneds tid. Spændende og tillykke til byens største irske pub.

 

Del artikel

Andre læser også