Tir Na Nóg: Nytår bliver en fest med 15 serveringer, Champagne, vin og fri bar
I Danmark er nytårsaften en af de aftener, som er præget af traditioner som at samles i det private hjem med venner, familie, naboer og bekendte. Her sidder man så og spiser og drikker på sin flade indtil midnat, hvor propperne ryger af Champagnen, eller Cavaen, og man kan få fyret noget krudt af. Men tendensen er, at flere og flere holder en anden form for nytår – især i de større byer. Her mødes man ude i byen, og indgår i nogle andre relationer.
Se bare på London, Berlin, Paris eller New York
En af dem, i Aarhus, som laver en anden form for nytårsdag, og aften, er irske Tir Na Nóg. De ved godt, hvor sjovt det kan være, at fejre nytår i de store byer i verden. De vil gerne gøre nytårsaften mere festlig, uden det går ud over mad og drikke. Derfor har de allieret sig med naboen. Det lyder da meget hyggeligt. Naboen er restauranten, Frederiksgade 42. De vil lave 15 retter/serveringer, og ikke leveret som takeaway. Nej, de laver maden i The Merchant Room (den ene del af Tir Na Nóg). Okay, måske har de lavet lidt hjemmefra, men der er kun otte meter hjem til Frederiksgade 42.
Fast pris inklusiv det hele
Der er plads til 100 gæster til festen med spisning. Maden er lavet således, at du ikke skal sidde ned og spise i seks timer, men kan sidde forskellige steder at spise, rykke rundt, stå op, sidde i de lækre læderstole og spise eller sidde i baren og spise. Måske bliver der mulighed for at prøve de fleste af stederne i løbet af aftenen. Det bliver uden tvivl festligt, og afslappet. Der er selvfølgelig dronningens nytårstale, og kransekager og bobler klokken 24.00. Her bliver potentiale for at bygge en god fest op fra starten. Hvad der er med i prisen, og hvad menuen er, kan du se her:
The Tap Room åbner til frokost
Tir Na Nóg har to store lokaler. De hænger sammen, men er adskilt af en dør. Det “gamle” rum hedder The Tap Room. Her er åbent fra frokost og til klokken 5.00 om morgenen. Der kommer altid mange mennesker fra åbningstid, da det er en tradition, man ønsker hinanden godt nytår på en pub. Stemningen er mere uformel, og her er ingen mad. Da Aarhus er på vej til at blive en international by, så er der en del fra udlandet, som fejrer nytår her, og Tir Na Nóg er oplagt at besøge.
Få 200 kroners rabat ved køb af billet inden den 1. december her: