Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt Aarhus-bar udvider: Vilde cocktails og god stemning på menuen

Af Freja Dumont
Illustration af Backyard.
Illustration af Backyard.

Det er allerede Aarhus’ største bar med hele tre adresser i forlængelse af hinanden på Frederiksgade.

Nu har Tir na nÓg fået vokseværk endnu engang.

I løbet af efteråret åbner den irske bar nemlig en ny afdeling i baggården, hvor der indtil nu har været parkeringsplads.

”Det har været kompliceret i forhold til godkendelser o.l., og vi har efterhånden arbejdet på projektet i et par år. Men nu sker der altså endelig.

Lige siden vi købte Frederiksgade 42 for at åbne Flux, har vi gået og tænkt på, hvordan vi kunne forbinde det med The Tap Room og Merchant Room.

Med nye ‘Backyard’ bliver alle – nu fire – afdelinger bundet sammen,” siger Andreas Ruigrok, manager og medejer af Tir na nÓg.

Skal være klar til oktober

Hvert et rum hos Tir na nÓg byder på en ny og anderledes stemning, og det svinger fra traditionel pub til en mere moderne stil.

På samme måde kommer Backyard, som får plads til 30-50 personer, også til at skille sig ud og være “sit eget sted”.

På stedet vil der blive kredset ekstra omkring cocktailsene med et udvidet cocktailkort, og du kan glæde dig til at skåle i de hyggelige omgivelser med klinker på gulvet, trælofte, flotte rustikke murstensvægge, bløde sofaer og grønne planter. 

Kendt Aarhus-bar udvider: Vilde cocktails og god stemning på menuen

“Det bliver et område med en anden følelse end i The Tap Room og Merchant Room. Vi skal gerne være klar til at åbne til oktober, så vi kan få testet det hele af, inden det går løs med VM i fodbold til november.

Backyard bliver nemlig også udstyret med en 100 tommer fladskærm, så man kan se Danmarks kampe her,” siger Andreas Ruigrok.

Det bliver også muligt at leje det nye lokale til konfirmation, fødselsdag eller andre arrangementer.

Del artikel

Andre læser også