Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En sand farveeksplosion: Blomsterfestival i Tivoli Friheden

Af Line Ingwar Karlsen

‘En eksplosion af farver og dufte’ lover Tivoli Friheden om årets Blomsterfestival, der netop er skudt i gang i forlystelsesparken.

Tager du forbi parken, kan du lade dig fortrylle af lyserøde begonier, grønne buxbom, lilla stauder, blå lobelia, røde roser, lyslilla røllike, hvide kæmpeliljer og meget mere.

En sand farveeksplosion: Blomsterfestival i Tivoli Friheden

Men Tivoli Frihedens Blomsterfestival handler om mere end, hvad øjnene ser. Blomster er nemlig meget mere end pæne og velduftende.

“Det handler også om, hvordan blomsterne følger os gennem livet og markerer højdepunkter og traditioner.

Og om hvordan blomster er mad og genbrug og miljø og klima og symboler og lige nu og snart væk. I Tivoli Friheden får du noget at tænke over.” Sådan skriver Tivoli Friheden om årets Blomsterfestival.

En sand farveeksplosion: Blomsterfestival i Tivoli Friheden

32 bede, 40 installationer og tre inspirationshaver

Under Blomsterfestivalen bliver du inspireret uanset hvor i parken du befinder dig.

Foruden 32 bede og mere end 40 installationer, kan du besøge tre inspirationshaver: Den Vilde Have, Den Nordiske Have og Den Eksotiske Have.

Her kan du lade dig inspirere til, hvordan man blandt andet får skabt en eksotisk feriestemning i et skandinavisk klima eller om, hvordan du fremmer biodiversiteten i din have.

En sand farveeksplosion: Blomsterfestival i Tivoli Friheden

Hver tirsdag og torsdag eftermiddag er der Blomster Bingo, hvor du kan vinde planter og blomster.

Du kan også besøge orangeriet, hvor du kan plante dit eget abrikos- eller citrontræ – eller du kan binde din egen blomsterkrans i Kolonien.

Vil du vide endnu mere om blomster, så tag med på guidet havevandring gennem parken.

Du kan læse meget mere om Blomsterfestival i Tivoli Friheden her.

Tivoli Frihedens blomsterfestival varer frem til 8. august, så der er rig mulighed for at kigge forbi i løbet af sommeren.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien