Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så er det nu: Tivoli Friheden er klar med kæmpe Halloween-fejring

Halloween-1-683x1024

Lørdag 4. oktober slår Tivoli Friheden portene op til årets mest (u)hyggelige sæson – Halloween i Friheden. Her venter en fortryllende blanding af efterårsmagi, tusindvis af lysende græskar og gys, der kilder i maven.

I åbningsweekenden kan hele familien glæde sig til et festligt danseshow med Motor Mille, mens de modigste kan udfordre sig selv, når Illusionsfabrikken forvandles til Dellusionsfabrikken.

Med åbningstider fra kl. 10.00 til 21.00 får parkens gæster rig mulighed for at nyde den hyggelige efterårsstemning i dagtimerne – og opleve, hvordan mørket lægger en magisk og uhyggelig stemning over parken.

Hop, dans og syng med Motor Mille 

Den 4. og 5. oktober indtager Motor Mille scenen med sit energifyldte danseshow, hvor både børn og voksne bliver inviteret til at hoppe, danse, synge og slippe fantasien løs.

Med leg, musik og bevægelse viser Motor Mille, at det kan være både sjovt og meningsfuldt at passe på vores miljø – for hvem siger, at det skal være kedeligt at samle skrald på stranden, når man kan gøre det med dans og glæde?

Hurlumhejhus fyldt med uhygge

Den 4. og 5. oktober bliver Illusionsfabrikken til Delusionsfabrikken – et hurlumhejhus i mørk forklædning. 

Her er intet, som det plejer: væggene ånder, gulvene lever deres eget liv, og i skyggerne lurer væsner, der elsker at sende kuldegys ned ad ryggen på intetanende gæster. 

Træd ind, hvis du tør – men husk, at i Delusionsfabrikken er virkeligheden aldrig til at stole på.

Syng med Børste i efterårsferien

Fra den 11. til 14. oktober lægger Børste vejen forbi til en stor fest, når han indtager scenen med et sprudlende og energisk show, der vil begejstre særligt de yngste gæster til Halloween i Friheden.

Børnene vil blive trukket ind i Minisjang Universet med de populære sange som “Hjulene på bussen”, “Borte-Tit” og “Omvendt dag”, der vil skabe genklang i alles hjerter og få børnene til at synge med af fuld hals.

Så er det nu: Tivoli Friheden er klar med kæmpe Halloween-fejring

Hr. Skæg inviterer til festligt show

Hver dag kl. 14.00 i efterårsferien kan du opleve Hr. Skæg i et helt nyt show. Publikum kan glæde sig til at synge med, grine og blive udfordret, når Hr. Skæg inviterer alle aldre med ind i sit univers af tal, bogstaver, ord, matematik og sprog.

Han har lovet at gøre sit ypperste for at inddrage publikum og skabe en mindeværdig oplevelse, hvor læring og underholdning går hånd i hånd.

Træd ind på Hermans – og ind i efterårshyggen. Nyd en varm kop kaffe eller kakao, mens du slipper kreativiteten løs og forvandler et helt almindeligt græskar til et kunstværk. Om det bliver skræmmende, smukt eller skørt, er helt op til dig.

Oplev Magien i Nattens Tivoli

Glæd dig også til Nattens Tivoli på Hermans – en mini-musical, hvor musik, fortælling og magi smelter sammen og vækker fantasien hos både børn og voksne. 

Publikum følger kusinerne Augusta og Lea på deres rejse ind i det hemmelige tivoli, hvor alt kan ske. 

Så er det nu: Tivoli Friheden er klar med kæmpe Halloween-fejring

På scenen står 25 unge talenter fra Teaterhuset Filurens SGK-program, der med sang, dans, farverige kostumer og elskelige karakterer skaber en oplevelse, man sent vil glemme.

Minimuscialen er ganske gratis for parkens gæster og kan opleves fra den 13. til 19. oktober. 

Mød dit værste mareridt

Er du klar til at se din værste frygt i øjnene? Cirkus DYSTOPIA vender tilbage – og denne gang på et helt nyt niveau af uhygge. Her venter isnende kuldegys, hårrejsende labyrinter og skræmmende oplevelser, der vil teste selv de modigste gæster.

I år åbner dørene til fire mareridtsagtige labyrinter: Hjertekammeret, Rædselskabinettet, BLACK OUT og Dukkemagerens Værksted. 

Adgang til alle fire får du med et SCREAM PASS, som kan bruges sammen med en gyldig entrébillet eller sæsonkort i perioden 11. til 19. oktober.

Oplev frygtindgydende shows

Som om mareridtslabyrinterne ikke var nok, løfter Cirkus DYSTOPIA uhyggen til et nyt niveau med isnende liveshows hver eneste time. 

Her indtager internationale artister scenen med optrædener, der får blodet til at løbe koldt og nerverne til at sitre.

Publikum kan se frem til frygtindgydende sværdslugning, et vanvittigt ildshow – og andre makabre numre, der udfordrer både fysikkens love og publikums nerver.

Masser af lækre smagsoplevelser 

Når du besøger Tivoli Friheden under Halloween, er der én ting, du ikke behøver at frygte – at gå sulten hjem.

Rundt i parken møder du duften af sprøde flæskestegs-sandwichs, monstergrønne æbleskiver og andre sæsonfristelser, der lokker fra boderne.

Tag på en kulinarisk opdagelsesrejse blandt de uhyggeligt lækre delikatesser, og nyd efteråret med en bid, du sent vil glemme.

Praktiske oplysninger 
Du kan opleve Halloween i Friheden den 4. og 5. oktober og igen fra den 11. til den 19. oktober. Du kan se mere om parkens åbningstider samt læse om de forskellige events og dagens program på friheden.dk.

  • Entrébillet: 175 kroner
  • Turbånd: 120 kroner
  • Kombibillet (Entrébillet og turbånd. Skal købes dagen før dit besøg): 245 kroner 

Hvis du beholder dit turbånd på armen efter dit besøg, kan du genbesøge parken én ekstra gang i Halloweenperioden. 

Du har desuden adgang til Halloween i Friheden med dit sæsonkort.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.