Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Udvider Halloween-programmet: Tivoli Friheden klar med tre nye koncerter

Halloween i Friheden er netop skudt i gang i Tivoli Friheden, og parken bugner af tusindvis af lysende græskar, fortryllende efterårsstemning og (u)hyggelige oplevelser for hele familien. 

Som noget helt nyt i år kan gæsterne også glæde sig til tre koncerter på scenen, hvor stemningen får et ekstra musikalsk løft.

Det skriver Tivoli Friheden i en pressemeddelelse.

Publikum kan se frem til tre aftener med koncerter:

  • DeDerDrenge og Jaxstyle – Torsdag den 16. oktober kl. 19.00
  • Specktors – Fredag den 17. oktober kl. 19.00
  • Berg – Lørdag den 18. oktober kl. 19.00
Udvider Halloween-programmet: Tivoli Friheden klar med tre nye koncerter

Dederdrenge 

DeDerDrenge er lyden af tre unge, friske københavnske drenge. Gruppen består af sanger og rapper Hjalte Simonsen, forsanger Benjamin Louis Larsen samt producer og rapper Johan Iwer Ludwigsen.

De laver dansksproget ung hiphop med brede intentioner og referencer til pop, electro, drill og reggaeton.

Med mere end 100.000 likes på TikTok og videoer, der gentagne gange er gået viralt, har DeDerDrenge cementeret sig som Danmarks nye fest-leverandører.

Deres catchy hooks, humoristiske tekster og relaterbare univers har ramt en nerve hos den unge generation – både online og ude i virkeligheden.

Udvider Halloween-programmet: Tivoli Friheden klar med tre nye koncerter

Jaxstyle

Jacob Krull, bedre kendt som Jaxstyle, er en alsidig og anerkendt personlighed i Danmarks digitale og musikalske landskab.

Kendt for sin passion og kreativitet, har han gjort sig bemærket både som en af Danmark’s største content creators og som musiker, DJ og producer.

Jaxstyle startede sin rejse som livestreamer på Twitch og YouTube-content creator under navnet Jaxstyle. Han blev kendt for sine gaming sessions og IRL-streams, hvor han hurtigt opnåede 270.000 følgere på Twitch.

Selvom han fortsat er en af Danmarks største content creators, viser Jaxstyles fortsatte succes og diversitet, at han er en kunstner og entertainer med mange talenter, klar til at erobre både den digitale og musikalske verden.

Udvider Halloween-programmet: Tivoli Friheden klar med tre nye koncerter

Specktors 

Specktors er definitionen af en fest. I over et årti har duoen leveret hits til de danske dansegulve, der i en sammensætning af kloge punchlines og diskoteksvenlige beats, skaber en ubestridelig bølge af lyd.

Bandets musik lever i live-forum, hvor Specktors på scenen er en dynamisk raket, der i sidste ende for alle aldre til at vippe med.

Med sange som Lågsus For EvigtUnz Unz og Gutterne er de klar til at indtage scenen i Tivoli Friheden med et brag af en fest!

Udvider Halloween-programmet: Tivoli Friheden klar med tre nye koncerter

Berg  

Berg inviterer lytterne med ind i et univers af sprøde toner og ubetinget gode vibes, hvor der ikke findes nogen rigtige eller forkerte måder at være på.

Hendes personlige og relaterbare tekster er inspireret af egne følelser, hvor nøgleordene autenticitet og frihed sætter rammerne for hendes musikalske univers.

Med en unik evne til at udforske nye lydlandskaber bevæger Berg sig ubesværet mellem subtile, følsomme ballader og kraftfulde, pulserende tracks. 

Berg skaber en stærk forbindelse til sine lyttere med sin varme stemme og tekster, der taler direkte til hjertet.

Hendes musik er som et soundtrack for dem, der går gennem livets op- og nedture, og minder os om, at vi alle har vores egne historier, og at vi har ret til at udtrykke dem på vores helt egen måde.

Praktiske oplysninger 

Adgang til koncerterne med entrébillet, kombibillet eller gyldigt sæsonkort.

Oplev Halloween i Friheden i hele efterårsferien fra den 11. til den 19. oktober. Se mere om parkens åbningstider samt læse om de forskellige events og dagens program på friheden.dk.

Entrébillet: 175 kroner
Turbånd: 120 kroner
Kombibillet (Entrébillet og turbånd. Skal købes dagen før dit besøg): 245 kroner 

Hvis du beholder dit turbånd på armen efter dit besøg, kan du genbesøge parken én ekstra gang i Halloweenperioden. 

Du har desuden adgang til Halloween i Friheden med dit sæsonkort.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.