Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Næsten fuldendt: Tivoli Friheden føjer 4 nye livenavne til årets program

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Tivoli Friheden
Foto: Tivoli Friheden

Koncertplakaten til Fed Fredag og Fed Lørdag anno 2026 er meget tæt på at være fuldendt.

Tivoli Friheden løfter i dag sløre for fire nye navne, og dermed kan parkens gæster nu glæde sig til 31 koncerter under åben himmel.

Men der er endnu mere på vej.

Tivoli Friheden er nemlig snart klar til at binde en sløjfe på årets program med et sidste stort navn.

Det meddeler forlystelsesparken mandag i en pressemeddelelse.

Nærvær og stærke pophooks

Inden vi når så langt, er fire nye navne altså føjet til årets program. Du kan glæde dig til:

  • Mille og Sofie1998: Fed Fredag den 7. august 2026
  • Burhan G og Katinka: Fed Lørdag den 22. august 2026
Næsten fuldendt: Tivoli Friheden føjer 4 nye livenavne til årets program

Mille har sat sig tungt på både streaminglister og radio med bl.a. Kendt Mig I En UgeDrikker Med Mig Selv og Beholder Mit Tøj På, og hun kommer med et liveset, der balancerer stærke pophooks med nærvær og dagbogsærlige tekster.

Til Fed Fredag kan publikum forvente en koncert med både energi og følelser i et univers, hvor det danske sprog og de store melodier bærer det hele.

Næsten fuldendt: Tivoli Friheden føjer 4 nye livenavne til årets program

Sofie1998 leverer dansksproget pop med både sårbarhed og styrke, og inviterer publikum helt tæt på med relaterbare fortællinger og masser af energi.

Hun markerede sig bl.a. med en finaleplads i Karrierekanonen (2022) og singlen Marianne og Henrik, som blev et lytterhit hos DR P4. 

Næsten fuldendt: Tivoli Friheden føjer 4 nye livenavne til årets program
Bare Rolig – presse

Garanti for fællessang

Katinka har brændt sig fast med Kogeplade og fortsætter med at udfordre sit udtryk – senest med Bare Rolig (alt skal nok gå galt).

Hendes sange rummer både trods, styrke og sårbarhed, og live er hun kendt for at gøre plads til det skæve og det menneskelige. Til Fed Lørdag kan publikum glæde sig til en koncert med kant, puls og masser af personlighed.

Næsten fuldendt: Tivoli Friheden føjer 4 nye livenavne til årets program

Burhan G har i mere end 20 år været en af dansk musiks mest sikre hitmagere med en sangskat af guld- og platinhits, som publikum på tværs af generationer kender udenad. Med sange som Jeg’ i LiveMest Ondt og Tættere På Himlen bliver det en aften, hvor både fællessang og følelser kommer til at fylde Tivoli Friheden. 

Fed Fredag og Lørdag 2026

Tivoli Friheden har desuden annonceret følgende navne:

Gobs, Ude af Kontrol, Karoline Mousing, Dahlin & Berg, Joey Moe, Ida Laurberg & MAS, Thor Farlov, Annika, Benjamin Hav & Familien, Madsen, GNAGS, Guldimund, Dodo & The Dodos, Saveus, Medina, Suspekt, Infernal, Kesi, Danser med Drenge, Poul Krebs, A Tribute to Dire Straits, Magtens Korridorer, Ulige Numre, Mads Langer, Zar Paulo, Anastacia, TV-2, Queen Machine og Gilli.

Billetter kan købes på friheden.dk 

Hvornår årets sidste navn bliver afsløret, melder historien ikke noget om – men det lyder altså til, at det er lige på trapperne.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.