Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tjener milliarder: Bestseller slår rekord i jubilæumsår

Foto: Bestseller
Foto: Bestseller

BESTSELLER er lidt af en pengemaskine.

Det må være konklusionen, efter modegiganten i dag har løftet sløret for de seneste regnskabstal i en pressemeddelelse.

Her kan man læse, at BESTSELLERs omsætning i regnskabsåret 2024-25 steg med syv procent og rundede 38 mia. kroner – hvilket er det højeste i virksomhedens historie.

Det sker samme år, som modevirksomheden runder en vigtig milepæl.

Fejrer 50 år med manér

BESTSELLER blev grundlagt i 1975, da Merete Bech Povlsen og Troels Holch Povlsen åbnede deres første butik i Ringkøbing.

Et halvt århundrede senere er det, der begyndte som én enkelt butik, vokset til den modegigant, vi kender i dag.

Én butik er blevet til mere end 2.800 butikker. Én butiksassistent i Ringkøbing er blevet til 25.000 kolleger på tværs af 90 lande.

Og BESTSELLER – navnet, der blev taget i brug efter købet af en butik i Aarhus i 1980 – fejrer i 2025 sit 50-års jubilæum som dansk modevirksomhed.

“Det har været et særligt år for os, hvor vi markerer, at vi i fællesskab har nået en milepæl, vi ikke havde forventet, da den første butik åbnede i 1975.

Siden dengang har BESTSELLER været kendetegnet ved de mennesker, der er hos os, og det er gennem de værdier, den iver, det engagement og den ordentlighed, kollegerne repræsenterer, at vi er lykkedes.

Det fortjener de den allerstørste tak for,” siger Anders Holch Povlsen, ejer af og direktør i BESTSELLER.

Markante investeringer

I regnskabsåret 2024-25 steg BESTSELLERs omsætning som nævnt med syv procent og rundede rekordhøje 38 mia. kroner.

Tilsvarende steg resultatet med 10 procent til 5,9 mia. kroner sammenlignet med sidste regnskabsår. BESTSELLERs samlede skattebidrag udgør 8,7 mia. kroner.

“Vi er tilfredse med, at vi har formået at levere resultater under fortsat vanskelige omstændigheder, der præger modebranchen. Samtidig er vi ydmyge og meget opmærksomme på, at de kommende år ikke bliver nemme, og vi ved, at vi skal arbejde hårdt.

Vi ved, at vores resultater er en forudsætning for, at vi som virksomhed kan gøre en forskel – eksempelvis gennem vores bidrag til de samfund, vi er en del af,” uddyber Anders Holch Povlsen.

BESTSELLER har i de senere år investeret markant med henblik på at skabe et stærkere fundament for fremtiden – fra bæredygtighedsinitiativer til kommercielle aktiviteter gennem butiksekspansion og lagerfaciliteter.

“Vi har investeret forud for den udvikling, vi forventer, og vi fortsætter med strategisk at investere i nøgleområder som logistik, innovation og – måske vigtigst af alt – mennesker.

Vi ved, at vi har meget, der venter forude, og vi ønsker at tage det ansvar, der påhviler os. Vi er rustet til at skabe endnu bedre resultater og levere på de ambitioner, vi har, der rækker udover vores egen virksomhed,” siger Anders Holch Povlsen afsluttende.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.