Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

To års fængsel i grov sag om røveri og frihedsberøvelse

Retten-i-Aarhus_-1024x642

En 40-årig mand er torsdag blevet idømt to års ubetinget fængsel i en grov sag om røveri og frihedsberøvelse.

 

Den 12. juli i år opsøgte den 40-årige en 42-årig bekendt, som han påstod skyldte ham penge. Han tvang den 40-årige ind i sin bil på Jægergårdsgade i Aarhus, hvor han slog ham gentagne gange i hovedet.

 

Herefter kørte den 40-årige til Brabrand, hvor den 42-årige forurettede igen blev overdænget med knytnæveslag i ansigtet, inden han blev truet til at udlevere sin telefon, husnøgler, kontanter og noget medicin.

 

Manden blev samtidig tvunget til at tage alt tøjet af, mens den 40-årige gennemrodede hans lommer for at sikre sig, at der ikke var yderligere værdier på manden. Omkring City Vest lykkedes det den 42-årige at hoppe ud af bilen og flygte. Han fik via en bekendt tilkaldt ambulance og politi, og manden blev indlagt på skadestuen på grund af sine skader i ansigtet.

 

Brød ind i lejlighed

Senere samme dag modtog politiet en anmeldelse om, at der var indbrud i den 42-åriges lejlighed. En patrulje overraskede den 40-årige foran lejligheden, hvor han havde skaffet sig adgang med de nøgler, som den 42-årige forurettede var blevet frarøvet tidligere på dagen. Den 40-årige blev anholdt på stedet.

 

En 45-årig mand, som var med i bilen under kørslen med den 42-årige, blev også anholdt til sagen og senere tiltalt for røveri og frihedsberøvelse. Han blev dog frifundet for disse forhold, men blev idømt 30 dages fængsel for et andet forhold.

 

Den 40-årige blev udover røveri og frihedsberøvelse dømt for flere tyverier og indbruddet i den 42-åriges lejlighed. Straffen omfattede en reststraf fra en tidligere dom for røveri, som han var prøveløsladt fra.

 

”Den 42-årige blev udsat for en særdeles voldelig og ydmygende behandling og pådrog sig bl.a. brud i ansigtet som følge af volden, hvorefter den 40-årige begik indbrud i hans lejlighed. Der er flere skærpende omstændigheder i den her sag, så jeg er tilfreds med, at den 40-årige mand er dømt i sagen og har fået en længere fængselsstraf. Jeg vil nu overveje, om sagen skal indstilles til anke for så vidt angår medgerningsmanden”, siger anklager i sagen Jacob Gents.

 

Den 40-årige mand nægtede sig skyldig. Han modtog dommen og blev varetægtsfængslet efter dom frem til afsoning påbegyndes.

 

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.