Har mistet sin vielsesring: Nu beder Tobias Dybvad aarhusianerne om hjælp
Opdateret: Ringen er allerede blevet fundet efter kun 40 minutter.
For ganske nylig kunne vi afsløre, at komikeren Tobias Dybvad flytter til Aarhus.
Med komikeren som ny aarhusianer var der ingen tvivl om, at Smilets By får endnu mere at smile af fremover.
Læs også: Er I glar?: Kendt komiker er flyttet til Smilets by Men nu har han i stedet fået alvorligt brug for aarhusianernes hjælp. Han har nemlig mistet sin vielsesring.
Derfor rækker han ud via sin Facebook-profil og beder om hjælp til at finde den:
“HJÆLP, AARHUS! Jeg vil blive SÅ glad hvis du finder min vielsesring. Jeg har været rigtig Tobias Dybvad-agtig og mistet den. Jeg lægger den ALDRIG fra mig, for jeg KENDER mig. Det er på en eller anden måde lykkedes alligevel,” skriver Tobias Dybvad i et Facebook-opslag.
Kan være flere steder i Aarhus
Har man set komikeren i programmet Verdensmænd, ved man også, hvor meget hans bryllup betød for ham.
Her genskabte han nemlig alle sine bryllupsbilleder sammen med den japanske mand mr. Nori.
Derfor kan vi kun forestille os, at han er blevet ramt af panik, da han opdagede, at ringen manglede på hans finger.
Han skriver, at der var fuld smæk på stress og praktik, da han mistede den i går, så den kan både være i midtbyen i Tilst eller i Brabrand.
Ringen kan kendes på, at den er af guld, har en sten på indersiden, som er et arvestykke, og så står der blandt andet Marie og 10.01.20 på den.
“Hvis du finder den, vil jeg sende dig et blik meget tæt på det, jeg sender min skønne hustru her på billledet. Jeg er virkelig ked af det, og jeg håber sådan, at den dukker op et sted,” skriver komikeren.