Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tobias Rahim topper listen: Danmarks mest populære musiker på YouTube

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Smukfest, Una Larsen
Foto: Smukfest, Una Larsen

Danske musikere hitter på YouTube i Danmark, hvor de slår deres udenlandske kolleger stort.

Især Tobias Rahim har vundet danskernes hjerter og vækket deres lyst til at se hans musikvideoer.

Med ‘Mucki Bar’ topper den aarhusianske hitmager listen over Danmarks mest populære musikvideoer i 2022. Videoen er set 1,8 mio. gange på YouTube.

Det viser en opgørelse over de 15 mest populære musikvideoer i år. Det skriver Google Danmark i en pressemeddelelse ifølge Ritzau. 

2022 har i det hele taget været Tobias Rahims år.

Han har tiltrukket horder af mennesker til sine koncerter på fx Roskilde Festival og Smukfest i sommer, hvor så mange tilskuere dukkede op, at der ikke var plads foran scenen.

Senest har popsmeden udgivet en digtsamling, der indeholder flere eksplicitte billeder af ham.

Og så sent som i går var Tobias Rahim i Aarhus for at signere udgivelsen på Musikhuset.

Rahim repræsenteret med 3 sange

Top 15-listen over årets mest populære musikvideoer er overvejende domineret af danske kunstnere.

Andenpladsen indtages af Gillis nummer “Kender ik’ i morgen”, mens Andreas Odbjergs “Hjem fra fabrikken” er nummer tre. Begge sange har fået 1,5 mio. visninger.

Af udenlandske musikere har kun Harry Styles’ “As it Was” og Lady Gaga med “Hold My Hand” presset sig ind i top-15 på henholdsvis en 11.-plads og en 14.-plads.

Til gengæld er Tobias Rahim repræsenteret med flere sange på listen.

Udover ‘Mucki Bar’ er hans numre ‘Feberdrømmer Xx Dubai’ og ‘Når mænd græder’ også med.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.