Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Træt af julemad?: Det skal du spise i Aarhus

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: Pho C&P.
Foto: Pho C&P.

Er du ved at køre lidt død i sildmadder, tarteletter, medisterpølse, sovs og kartofler?

Det findes der heldigvis masser af råd for. Vi har fundet en række lækre og mere eksotiske køkkener i Aarhus frem til dig, hvor du kan hente antijule-takeaway.

Vietnamesisk hos Pho C&P

Vi kan jo starte med at hoppe en tur til Vietnam – det kan heldigvis gøres på Sønder Allé, hvor Pho C&P ligger.

Kender du ikke allerede Pho C&P, så kan vi afsløre, at du i den grad er gået glip af noget.

Her er maden inspireret af det traditionelle, vietnamesiske gadekøkken, og det skuffer aldrig!

Menukortet byder på både alle de klassiske vietnamesiske retter: pho (den klassiske risnudelsuppe), buns (risnudelsalat), banh hoi (vævede tynde risnudler i bundtner), friske sommerruller og meget mere.

Hvor: Sønder Allé 14.


Træt af julemad?: Det skal du spise i Aarhus
Kiin Kiin PR-foto.

Thai fra Kiin Kiin

Efter sådan en juleferie kan smagsløgene godt kalde på panang, citrongræs, østerssauce og andre klassiske ingredienser i thairetter – og her er Kiin Kiin the place to go.

Hos Kiin Kiin får du autentiske asiatiske retter og street food med masser af knald på smagen.

Du kan få klassikere som rød karry og pad thai eller måske bao med lækkert fyld – og menukortet byder på meget mere end det.

Hvor: Vestergade 47.


Træt af julemad?: Det skal du spise i Aarhus
Foto: Wok This Ways Facebook-side.

Wokretter fra Wok This Way

Er du mere i humør til en omgang wok? Så skal du helt sikkert tage forbi Wok This Way.

Her er de nemlig eksperter i wok i alle afskygninger!

Design din egen ret eller vælg en af dem, der er anbefalet på menukortet. Hos Wok This Way kan alt tilpasses, så det passer til dig og dine præferencer.

Hvor: Nørregade 36.


Træt af julemad?: Det skal du spise i Aarhus
Foto: Sota Sushi Bars Facebookside.

Sushi fra Sota Sushi Bar

Når vi snakker antijulemad er sushi også et oplagt bud. Her kan du med fordel tage forbi en af byens populære sushirestauranter, nemlig Sota Sushi Bar.

Her kan du i den grad gå på opdagelse i det japanske køkken med sushi i alverdens afskygninger og forskellige lækre sideorders.

Hvor: Vestergade 48.


Træt af julemad?: Det skal du spise i Aarhus
Foto: The South Indian Facebook.

Indisk fra The South Indian

Der er også mulighed for at kigge forbi Sydindien hos The South India, som ligger på Nørre Allé.

Her har de en klar holdning til mad. Deres køkken er “chettinad”, hvilket er det fineste indenfor indisk madkunst.

Køkkenet er aromatisk og krydret. Det er berømt for brugen af mange forskellige krydderier i tilberedningen af maden, særligt kød, fisk og kylling.

Det er indisk, når det er bedst, og vi er fan af stedet!

Hvor: Nørre Allé 51.

Del artikel

Andre læser også