Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Find andre veje: Trafikalt knudepunkt totalspærres

Af Jonathan Sten Drivsholm
Der skiltes i området ved Vesterbro Torv.
Der skiltes i området ved Vesterbro Torv.

Det store arbejde med at forvandle Vesterbro Torv til det bedre er i gang.

I denne uge går vi ind i en ny fase, for her begynder etableringen af et nyt signalanlæg i krydset Janus La Cours Gade og Vester Allé.

Som det fremgår af skiltning i området, betyder det, at Vesterbro Torv spærres i 11 timer.

Der lukkes for gennemkørende trafik torsdag kl. 18.00, inden afspærringen ophæves tidligt fredag morgen kl. 5.00.

“Det er udelukkende krydset Janus La Cours Gade – Vester Allé – Vesterbro Torv, der totalspærres. Øvrige veje bliver som sådan ikke berørt.

Spærringen starter dog naturligvis ved tilstødende kryds, hvor en vejgren eller vejbane leder direkte mod totalspærringen, så vi undgår, at folk ender i en blindgyde.

F.eks. spærres Vester Allé umiddelbart nord for krydset ved Vestergade,” oplyser Asbjørn Halskov, projektleder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Find andre veje: Trafikalt knudepunkt totalspærres
Sådan spærres Vesterbro Torv. Grafik: Aarhus Kommune

Kan genere beboere i området

Af Aarhus Kommunes hjemmeside fremgår det, at man har prioriteret at arbejde aften og nat for at forstyrre trafikken mindst muligt:

“Det betyder til gengæld, at arbejdet vil kunne være til gene for områdets beboere, der vil opleve mere støj end normalt.

Det gælder særligt om aftenen d. 8. februar og natten til d. 9. februar, hvor vi skal fræse for at kunne trække kabler rundt.”

Beboere og erhverv i området er ifølge Aarhus Kommune blevet orienteret om arbejdet på forhånd.

Du kan se den forventede tidsplan for forvandlingen af Vesterbro Torv her

Del artikel

Andre læser også