Tragisk: Mand afgået ved døden efter brand i Aarhus
Brandvæsen og politi var torsdag aften talstærkt til stede på Lokalcenter Skelager i Skejby ved Aarhus.
En ildebrand var brudt ud på stedet, og i følge Østjyllands Politi var en person kommet alvorligt til skade og blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet.
Nu skriver politiet på det sociale medie X, at en 60-årig mand er afgået ved døden som følge af sine kvæstelser fra branden.
Østjyllands Politi kan endnu ikke sige noget om årsagen til branden, og den undersøges fortsat nærmere. Der er pt. ingen mistanke om et kriminelt forhold. De pårørende er underrettet.
Opdatering på branden i Aarhus N: En 60-årig mand blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet, men afgik senere ved døden som følge af sine kvæstelser fra branden. Sagen undersøges nærmere, men pt. ingen mistanke om et kriminelt forhold. De pårørende er underrettet. #politidk https://t.co/xrDFwhgjH4
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) September 29, 2023