Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tragisk: Mand er død efter Letbane-ulykke i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

En tragisk ulykke Nørrebrogade/Kirkegaardsvej i det centrale Aarhus har her til middag kostet en mand livet.

Det meddeler Østjyllands Politi på X.

“Der er sket en personpåkørsel af letbanen ved Nørrebrogade/Kirkegaardsvej.

Manden, som blev ramt, er desværre afgået ved døden. De nærmeste pårørende er underrettet.

Vi vil fortsat være til stede og foretage undersøgelser og afhøringer,” lød det fra politiet lørdag kl. 13.00.

Trafikken var indstillet

Et kvarters tid tidligere havde Østjyllands Politi meddelt, at de var til stede med flere patruljer og indsatsleder på Nørrebrogade/Kirkegaardsvej, fordi var sket en ulykke på stedet.

Efter ulykken har Letbane-driften på strækningen været indstillet, ligesom vejen har været afspærret. Men i seneste melding kl. 13.22 skriver politiet, at deres indledende undersøgelser på stedet er afsluttet.

Derfor bliver afspærringen af vejen nu ophævet, og Letbanen overgår til normal drift.

“Har du oplevet ulykken og føler ubehag, så søg evt. egen læge eller ring til Offerrådgivningen,” lyder opfordringen fra Østjyllands Politi.

Offerrådgivningen kan kontaktes på tlf. 116 006. 

Del artikel

Andre læser også