Knivstikkeri i Bispehaven: Unge mænd sigtet for forsøg på manddrab

Tre mænd på henholdsvis 17, 19 og 20 år fremstillets torsdag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Mændene er sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med knivstikkeriet natten til lørdag i Bispehaven i Aarhus V.
Her blev to mænd på henholdsvis 22 og 25 år stukket ned og efterfølgende hastet til hospitalet.
De tre formodede gerningsmænd blev alle anholdt af Midt- og Vestjyllands Politi i Høgild ved Herning onsdag aften.
Mistanken er, at sagen har tråde til kriminelle grupper i Midt- og Vestjylland, hvor der siden knivstikkeriet i Aarhus har fundet flere voldelige hændelser sted.
Det meddeler Østjyllands Politi.
Læs også: Flere sårede: 25-årig død efter knivstikkeri ved Aarhus Anklager anmoder om lukkede døre ved dagens grundlovsforhør kl. 11:45.
Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen i øjeblikket.