Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil utryghed til livs: Tre veje i Aarhus lukker permanent

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Unsplash
Arkivfoto: Unsplash

Skolebørn og andre bløde trafikanter føler sig utrygge på Christiansbjerg pga. trafikken i det nordlige Aarhus, hvor flere biler skyder genvej via kvarterets små veje.

Derfor har byrådet nu besluttet at lukke tre af vejene permanent. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Nærmere bestemt lukker Trondhjemsgade, Stavangergade og Bergensgade for gennemkørende trafik. Lukningerne begrænser kun bilister, mens cyklister og fodgængere stadig frit kan bruge de tre veje.

“Beboerne på Christiansbjerg har været meget engagerede, og har givet nogle værdifulde input, der er med til at sikre at hverdagslogistikken fungerer for dem, når vi lukker flere veje i kvarteret.

Det har været en længere, men meget givtig proces, og jeg er glad for, at vi nu i fællesskab har fundet frem til en permanent løsning,” lyder det fra Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Vil utryghed til livs: Tre veje i Aarhus lukker permanent
Foto: Aarhus Kommune

Allerede nu sørger midlertidige afspærringer for at lede trafikken udenom vejene og ud på de større fordelingsveje.

Det gælder bl.a. Frederikshaldsgade, hvor der nu laves hastighedsdæmpning og parkeringsforbud for at sikre, at det bliver mere trygt at færdes i trafikken der.

Både de permanente lukninger af Trondhjemsgade, Stavangergade og Bergensgade og de nye tiltag på Frederikshaldsgade bliver ifølge Aarhus Kommune etableret i løbet af 2023.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.