Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trods voldsomme tordenbyger: Aarhus slap nådigt fra uvejr

Af Michael Qureshi
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Der var rigtig mange, som blev drivvåde her til middag.

Omkring klokken 12.00 blev det fuldstændigt mørkt i det centrale Aarhus, og så begyndte det ellers bare at regne.

Over midtbyen buldrede det, og den sorte himmel blev flere gange lyst op af lyn, mens regnen bare fortsatte med at vælte ned.

Dobbelt skybrud på Fyn

Flere fodboldskoler i lokalområdet blev også ramt af uvejret, så udendørs træning måtte indstilles.

Alligevel melder DMI nu ud, at Aarhus slap nådigt fra uvejret.

Trods voldsomme tordenbyger: Aarhus slap nådigt fra uvejr
Oversvømmelse på Fyn. Foto: Presse-fotos.dk

I Odense blev man nemlig ramt af intet mindre end et dobbelt skybrud, der bød på 34,2 mm regn på en halv time.

Det er det 16. kraftigste skybrud nogensinde målt i Danmark.

Men i Aarhus har DMI’s målere altså ikke målt et skybrud, selvom himlen åbnede sig.

Regnen ser nu foreløbigt ud til at have sluppet byen, men DMI’s varsel om farligt vejr gælder stadig indtil kl. 18 for Aarhus og omegn.

Imponerende syn på himlen

Inden de kraftige tordenbyger meldte sin ankomst, har man flere steder i landet kunnet lade sig fascinere af et imponerende syn.

Trods voldsomme tordenbyger: Aarhus slap nådigt fra uvejr
Dravat over Danmark. Foto: Presse-fotos.dk

En såkaldt gust front – på gammeldags dansk også kaldet en ‘dravat’ – har nemlig vist sig frem.

Den spektakulære skyformation dannes på forsiden af en linje med tordenbyger, hvor luften fra undersiden af tordenbygen presses ud til siderne.

Det skriver TV 2 Vejret.

Fænomenet er bl.a. set over Ebeltoft og Randers samt flere steder i Nordjylland.

Del artikel

Andre læser også