Trøffelpusheren ringede: Trøffelfest hos Bichel Vine
Snart breder duften af trøffel sig i gårdbutikken hos Bichel Vine i Hjortshøj. Trøffelsæsonen er indledt og det fejrer vinhandleren med en trøffelfest, hvor man både kan smage og købe de små knolde.
”Da vores trøffelpusher ringede og fortalte om fundet af de første hvide trøfler havde vi kun ét spørgsmål – hvornår kan vi få dem til Danmark?”, fortæller en begejstret Lars Bo Henriksen, direktør for Bichel Vine og fortsætter ”Vi har ventet snart et år på, at denne fantastiske og berusende duft igen skal brede sig i vores butikker. Duften er simpelthen ubeskrivelig og skal opleves”.
Trøflen er en svamp, der lever under jorden og gerne i skoven. Nogle kalder dem det underjordiske guld mens andre kalder dem køkkenets diamant – en ting er sikkert: de hvide trøfler en af verdens mest eksklusive råvarer.
Fredag den 4. oktober fra kl. 15-18 går Bichel selv i køkkenet og kokkererer med trøflerne. Denne fredag byder køkkenet på en hapser med pocheret hvid fisk og hvide trøfler efterfulgt af risotto med sorte trøfler og en stribe spændende trøffelvine.
Trøflerne vil kunne købes i butikkerne fra torsdag den 3. oktober.
Tuber Melanosporum (sorte) – 15,- pr. gram
Tuber Magnatum Pico (hvide) – 30,- pr. gram
Forudbestilling på tlf. 86 22 94 00 eller post@bichel.dk
Husk at angive hvilken butik du ønsker at afhente i.
Tid og sted
Torsdag, fredag og lørdag d. 3.-5. oktober
Bichel Vine Hjortshøj
Hjortshøjlund, Mejlbyvej 501
8530 Hjortshøj
Åbningstider
Torsdag kl. 9-18
Fredag kl. 9-18
Lørdag kl. 11-14
Bichel Vine Malling
Stationspladsen 3
8340 Malling
Åbningstider
Torsdag kl. 15-18
Fredag kl. 15-18
Lørdag kl. 11-14