Efter konkurs: Tusindevis af varer fra XL-byg sælges til spotpris
Trænger din værktøjskasse til en opgradering? Eller er du i gang med et byggeprojekt, der kræver materialer og inventar?
Så er det muligvis nu, du skal slå til.
I slutningen af januar gik XL-BYG Malling konkurs, og nu kommer det kæmpestore varelager fra byggemarkedet på auktion hos Campen Auktioner.
Det skriver auktionshuset i en pressemeddelelse.
Kvalitetsudstyr til fordelagtige priser
Det enorme varelager fra XL-BYG Malling, bestående af tusindvis af lotnumre med en samlet indkøbsværdi på et tocifret millionbeløb, giver købere og investorer en enestående mulighed for at erhverve kvalitetsvarer til yderst fordelagtige priser.
Ved at byde på varerne får købere nemlig adgang til et bredt udvalg af ubrugte effekter, herunder byggematerialer, værktøj, inventar og meget mere.
Hos Campen Auktioner ser man det som en spændende udfordring og en unik mulighed for at præsentere et spektakulært udvalg af ubrugte materialer og tilbehør til byggebranchen af høj kvalitet.
“Vi har mangeårig erfaring med at håndtere store komplekse opgaver. Vi starter med at danne os et overblik, herefter opdeles de mange kategorier nøje, så hver auktion specialsorteres fx inden for VVS, trælast, grill, maling, værktøj, murer, skruer, bolte, m.m.
Det bliver en stor fornøjelse at medvirke til at finde ny ejere,” forklarer Bjørn Søby Jakobsen, vicedirektør hos Campen Auktioner.
I løbet af den næste måneds tid vil der blive afholdt 10-12 online auktioner, som starter med auktionskatalognummer 9575, der kan tilgås via Campen Auktioners hjemmeside.
Udlevering og eftersyn vil finde sted hos XL-BYG løbende.
Med onlineauktionsrækken fra XL-BYG Malling er der altså virkelig mulighed for at få fat i ubrugte byggebranchevarer og relaterede effekter af høj kvalitet.