ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tjek din lejekontrakt: Tusindvis af boliger får huslejestigninger

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Aarhus er en by med et stort lejeboligmarked.

Er du en af dem, der bor til leje, kommer Lejernes Landsorganisation nu med en opfordring til, at du husker at dobbelttjekke din lejekontrakt.

Grundet den historisk høje inflation i Danmark sker der markante stigninger i forbrugsudgifter – og følger din husleje det såkaldte nettoprisindeks, kan den blive sat op i den kommende tid.

I et interview med Politiken udtaler chefjurist i LLO, Anders Svendsen, at det kan blive rigtig slemt for landets lejere:

“I de her måneder får lejerne deres varmeregnskaber og kan se, at de måske får en stor ekstra varmeregning, der skal betales nu, og til vinter kan mange lejere berede sig på en huslejestigning, der kan være op til måske 10 procent.

Det er noget, som du som lejer skal have for øje: ’Har jeg råd til at bo her, hvis min leje stiger 10 procent?’”

Mange tusinde kroner ekstra

De lejere, som bør tjekke deres kontrakt, er dem, som bor i enten nyere ejendomme opført efter 1991 eller i ældre gennemrenoverede ejendomme, hvor de er flyttet ind efter år 2015.

Det drejer sig i følge LLO om op til 200.000 lejere.

LLO skriver på deres hjemmeside, at stigningerne kommer på baggrund af, at det fra den 1. juli 2015 har været muligt for udlejere af de førnævnte typer af boliger, at lade lejen stige, når udgifterne på varer stiger.

Det kan også ske, at man som lejer oveni huslejestigningen kan blive nødsaget til at betale en ekstra engangsbetaling på tre måneders depositum og tre måneders forudbetalt leje, da det også stiger sammen med lejen.

TV2 skriver yderligere, at udlejerne selv bestemmer, hvornår reguleringer af huslejen træder i kraft, og at det kan ske ved årsskiftet.

Del artikel

Andre læser også