ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er det nu: TV 2 søger deltagere til Nybyggerne

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: TV 2
Foto: TV 2

Årets sæson af Nybyggerne er netop overstået – og dét med et par fra Aarhus som vindere.

Vil I gøre dem kunsten efter? Så er det nu, I skal slå til.

Der er netop åbnet op for ansøgninger til næste års udgave af det populære program.

“TV 2 og Metronome leder efter fire nye håbefulde par, der skal kæmpe om at vinde en af de største præmier på dansk tv,” lyder det i en artikel på tv2.dk

Vind et lavenergihus på Sjælland

I 2023 tager Nybyggerne turen til Sjælland, hvor fire nye par rykker ind i en række rå huse i Hornsherred.

Der er tale om lavenergihuse med solcelleanlæg på taget, lader til el-biler og et opsamlingsbatteri, der gør huset delvist selvforsynende.

Optagelserne ventes at vare otte uger i maj og juni 2023, hvor I skal have mulighed for at tage fri fra arbejde eller studie i hele perioden.

TV 2 og Metronome opfordrer alle til at søge – uanset uddannelse, religion, etnisk baggrund eller geografisk bopæl. Eneste krav er, at I er i et romantisk forhold og deltager som par.

“Så hvis I brænder for at bygge og ikke er bange for at kaste jer ud i nye projekter – også når det ikke altid går som planlagt – og ikke lader jer skræmme af hverken boremaskine eller rundsav, så er det nu, I skal slå til,” lyder det.

Sidste frist er 16. januar 2023 – I kan tilmelde jer lige her

Del artikel