Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt varsel: Kraftigt snefald rammer Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Der venter tæt trafik på vejene fredag, hvor vinterferien starter for rigtig mange.

Men desværre ramler den store rejsedag sammen med et kraftigt snefald i store dele af Danmark.

Det har TV 2 Vejret netop udsendt varsel om.

Her i det østjyske gælder varslet fra fredag formiddag kl. 11.00 og helt frem til tidligt lørdag morgen kl. 6.00.

Der forventes at falde mellem 5 og 15 centimeter sne i perioden.

Snestormslignende tilstande

Som det ser ud nu, kommer temperaturen til at ligge omkring frysepunktet og måske lidt over i Aarhus og omegn.

Derfor er der ikke en decideret snestorm i vente, selvom det ifølge TV 2 Vejret bliver særdeles blæsende.

“Det meste af sneen vil fald som tøsne, og dermed er der ikke tale om snestorm. Men mange vil nok opleve snestormslignende tilstande,” skriver meteorologerne Jens Ringgård Christiansen og Jonas Dambo.

Nyt varsel: Kraftigt snefald rammer Aarhus
Der varsles kraftigt snefald. Grafik: TV 2 Vejret

Der er dermed udsigt til, at snevejret kommer til at skabe ringe forhold for de mange bilister, der i eftermiddagstimerne begiver sig ud på vejene i forbindelse med weekend eller vinterferie.

Vær ekstra forsigtig i trafikken

Når vi når til fredag aften, er det især i den centrale del af Jylland, sneen forventes at vælte ned.

Her har vi meget barskt vejr i vente med hård kuling og vindstød, der nærmer sig stormstyrke.

Dermed bliver sigtbarheden dårlig, så skal man ud at køre, er det med at være ekstra forsigtig.

Også DMI melder om, at der er sne og blæst på vej. Snevejret ventes at bevæge sig nordpå fra landets sydlige egne i løbet af fredag.

“Snemængderne og nedbørsformen på tværs af landet fredag og natten til lørdag er fortsat noget usikre. Derfor holder vi øje med, om en snestorm lurer i dele af landet,” skriver meteorolog Trine Pedersen.

Foto: Presse-fotos.dk

Del artikel

Andre læser også