Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tzatziki, suvlaki og ouzo: Smagen af Grækenland findes igen på Trøjborg

Af Freja Dumont

Januar kan godt føles en smule kedelig og grå, og varme sommerminder kan synes fjerne.

Heldigvis behøver du ikke rejse 3000 km sydpå for at få ægte græsk salat og skåle i ouzo.

Faktisk skal du blot sætte kursen mod Trøjborg, for at fremkalde minderne om hvidkalkede huse, azurblåt hav – og ikke mindst det fantastiske græske køkken.

I går kunne ’Sevag Grækeren’ nemlig endelig invitere gæster ind i de autentiske rammer med blåmalede vægge, træstole med flet, traditionel græsk musik og retter fra det skønne middelhavskøkken.

Og naturligvis masser af opaaa! og godt værtsskab fyldt med græsk varme og charme.

MigogAarhus tog et smut forbi Tordenskjoldsgade for at få en lille bid af Grækenland på en kold januardag.

Tzatziki, suvlaki og ouzo: Smagen af Grækenland findes igen på TrøjborgTzatziki, suvlaki og ouzo: Smagen af Grækenland findes igen på Trøjborg

Et græsk familieforetagende

Så snart man træder ind ind i restauranten på Tordenskjoldsgade glemmer man, at det er mørkt og vådt udenfor.

For hos Sevags Grækeren får du et lille ”helle” fra hverdagen. Vidste man ikke bedre, skulle man faktisk tro, at man var havnet på en lille hyggelig taverna i det græske ø-hav.

”Det må gerne føles som om, at man træder ind i en græsk stue, når man besøger Sevag Grækeren. Vi lever og ånder for det, vi laver, og det kommer til udtryk i den måde, vi har indrettet restauranten på.

På væggene hænger der eksepelvis familiebilleder og minder fra vores rejser til især øen Naxos, hvor min kone  og jeg blev gift.

Tzatziki, suvlaki og ouzo: Smagen af Grækenland findes igen på TrøjborgTzatziki, suvlaki og ouzo: Smagen af Grækenland findes igen på Trøjborg

Og min søns samling af ouzo-flasker står og pynter i indgangen. Det hele er meget familiepræget, hvilket også er i den græske ånd,” siger Sevag Aharounian, som selv er opvokset i Grækenlands hovedstad Athen.

Selv når man skal lade vandet, bliver man mindet om det græske. Her er der nemlig malet et stort vægmaleri, som forestiller nogle ældre grækere bl.a. over et spil backgammon. En hyggelig detalje – og netop detaljen er der tænkt over hos Sevag Grækeren.

Tzatziki, suvlaki og ouzo: Smagen af Grækenland findes igen på Trøjborg

En bid af den græske kultur

Da den kendte græske restaurant Chez Tony i sommer lukkede efter 36 år på Trøjborg, fik Tonys bror, Sevag Aharounian, og sønnen, Garo, mulighed for sammen at overtage de gamle lokaler og dermed bevare den græske atmosfære i den aarhusianske bydel.

”Jeg er fuldblodsgræker, og jeg elsker mad, livet og glade mennesker. De sidste 30 år har jeg levet af at  sammensætte menuer bl.a. med friske auberginer og krydderier, hvidløg, tomater, græsk olivenolie og grillet kød.

Ud over at give mine gæster nogle dejlige og uforglemmelige oplevelser med maden fra det græske middelhavskøkken, så er mit ønske med Sevags Grækeren at give gæsterne en lille bid af den græske stemning og kultur,” siger Sevag Aharounian.

Tzatziki, suvlaki og ouzo: Smagen af Grækenland findes igen på Trøjborg

Smagen af Grækenland

Og vi skal lige love for, at vi fik både stemning og ikke mindst autentisk græsk mad for alle pengene.

Vi bestilte en Meze platte, så vi kunne smage på lidt forskellige specialiteter fra det græske køkken.

Menuen bød bl.a. på græsk salat, indbagte rejer, blæksprutte, tigerrejer på spyd, svinekød suvlaki, kyllingekød suvlaki, tzatziki, loukaniko (græsk pølse) og haloumi ost.

Når man først har smagt maden, er man ikke i tvivl om, at det er folk med rødder i Grækenland, som står bag alle de hjemmelavede retter. Og det smagte intet mindre end fantastisk.

Til maden fik vi serveret skøn græsk vin – og skulle du være i tvivl om, hvorvidt græsk vin fungerer, kan vi hilse at sige, at det gør det i den grad!

Det er ikke svært for os at anbefale et besøg hos Sevag Grækeren, for her får du hele pakken: Det gode værtsskab, autentisk atmosfære og virkelig velsmagende græsk mad.

Vores januar-blues forsvandt i hvertfald efter besøget hos Grækeren på Trøjborg!

Del artikel

Andre læser også