Udrykning til Aarhus Havn: Mand fundet i vandet

Tirsdag morgen er en mand blevet fundet i vandet ved Aarhus Havn.
Både politi og ambulance rykkede derfor ud til havnen og fik manden reddet op af vandet.
“Kl. 8.40 fik vi en anmeldelse om en drukneulykke ved Aarhus Havn omkring Auktionskajen,” skriver Østjyllands Politi på X.
En 44-årig mand blev reddet op af vandet og kørt på hospitalet med det samme.
De skriver, at der formentlig er tale om en ulykke, men at det endnu er for tidligt at sige noget om hændelsesforløbet.
“Vi har ikke yderligere oplsyninger p.t., og der går formentlig noget tid, inden vi kan oplyse yderligere.”
Hans tilstand er ukendt, og de pårørende er underrettet.