Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Uformel vinsmagning: Vinbar i gammel fabriksbygning gør dig til vinkender

Af Ane Johanne Damgaard

Hvis ikke du har fundet den endnu, er det på høje tid.

MasVino Vinbodega ligger i en baggård i Klostergade og kan være en anelse svær at finde, hvis ikke du har en kender med dig.

Men så snart du er der, har du højst sandsynligt ikke lyst til at forlade stedet igen.

Vinbaren er placeret i en gammel fabriksbygning. Øltønder, langborde, et væld af forskellige stole og retro loungemøbler fylder rummet og giver en tilbagelænet og cool stemning.

Du kan lige så godt skynde dig at få styr på placeringen, for vinbaren har på tre udvalgte onsdage lagt op til nogle kanonfede vinsmagninger, som kan gøre selv den største amatør til vinkender.

Det vil du ikke gå glip af.

Vin for begyndere

Der er tre forskellige vinsmagninger på tapetet- den 15. februar, den 1. marts og den 15. marts.

Til hver af vinsmagninger vil der være et nyt tema. Fælles for dem er, at uanset hvor lidt, du kender til vin, så kommer du ikke til at føle dig fortabt.

“Vin for begyndere og andre tørstige sjæle”, “Hvordan læser man en vinetikette?” og “Når det hele går op i en højere enhed” er temaerne for de tre forskellige vinsmagninger.

Her lærer du, som navnene også så fint beskriver det, alt det basale, du har brug for at vide for at finde en vin efter din smag.

Uformel vinsmagning: Vinbar i gammel fabriksbygning gør dig til vinkender

Tager du til det første af arrangementerne, den 15. februar, lærer du lidt om de forskellige begreber, der er koblet til vin og får opklaret nogle af de spørgsmål, du måtte have til vin. Hvad gør en vin tør i stedet for sød? Hvad er tannin? Og hvad betyder orangevin egentlig?

Skal du afsted den 1. marts, bliver du mester i at forstå en vinetikette. Så behøver du ikke længere at vælge din vin i supermarkedet ud fra, om etiketten ser eksklusiv ud og blive skuffet over indholdet, der er i flasken.

Efter denne smagning ved du rent faktisk, hvad du skal kigge efter for at vælge den rigtige vin.

Og til den sidste af vinsmagningerne, den 15. marts, lærer du at finde den vin, der passer bedst til din middag, så vin og mad bliver matchet på bedste vis.

Godt at vide

Til alle smagninger er der inkluderet fire store smageglas og lidt lækker tapas, der passer perfekt til vinen. Så bliver du heller ikke for sulten undervejs.

Uformel vinsmagning: Vinbar i gammel fabriksbygning gør dig til vinkender

Alle vinsmagningerne starter kl. 19.00 og varer cirka halvanden time. Herefter er du mere end klar til at imponere en flok veninder, din svigermor eller din bedste kammerat.

Hvad: Vinsmagning
Hvor: Klosterport 4b
Hvornår: 15. februar, 1. marts og 15. marts kl. 19

Prisen for en vinsmagning er 200 kroner.

Du melder dig til via mail på: info@masvino.dk.

Del artikel

Andre læser også