Lige nu: Motorvej ved Aarhus spærret efter voldsomt uheld

Opdateret: E45 er åben igen, men et nyt uheld mellem Fuglsang og <51> Skanderborg N spærrer det ene af sporene og skaber kø.
Der er skabt kaos i trafikken onsdag morgen, og man skal væbne sig med tålmodighed.
Et uheld og efterfølgende oliespild har netop nu resulteret i en fuld spærring af E45 mellem Aarhus Syd og <50> Hørning i nordgående retning.
Det skriver Vejdirektoratet.
Ifølge Din Avis Aarhus har en lastbil har påkørt en motorvejsbro ved Hørning.
Trafikken ledes derfor ad Århus Syd Motorvejen 501 og tilbage til E45 ved frakørsel 1 Hasselager V.
Spærringen har skabt en massiv kø og forlænget rejsetid på op til 30 minutter og påvirker særligt trafikken på strækningen mellem Skanderborg og Aarhus.
Vejen forventes tidligst genåbnet i løbet af morgenen på grund af oprydningsarbejdet.