Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kunstner og restauratør fylder 75: Dumme bemærkninger kan blive til venskaber

Det lå ikke i kortene, at en ung mand skulle åbne spisested og galleri i Aarhus, da han ankom tilbage i 1977.

 

Ulrik Witt havde kun været i Aarhus en enkelt gang før, men det holdt ham ikke tilbage fra at åbne restaurant i Danmarks andenstørste by.  ”Jeg anede ingenting om Aarhus og vidste ikke, hvad hovedgaden hed. Vi havde heller ikke tænkt os at blive i mere end fire-fem år,” siger Ulrik Witt med en accent, der aldrig har ladet sig påvirke af det aarhusianske.

 

Et eller andet må dog have gjort indtryk på sjællænderen, for fredag den 1. marts kan han fejre 75-års fødselsdag i sin nye hjemby med en udstilling hos Galerie Parnasse i Rosensgade.

 

Til Aarhus hus for sjov

Ulrik Witt voksede op ved Næstved og uddannede sig til tjener på Grand Hotel i København. Som 20-årig arbejdede han et par år på luksusliner og rejste verden rundt som steward, inden han vendte tilbage til København og tjenerfaget på blandt andet Plaza.

Her mødte han sin kone Jonna Hald, og sammen med to andre åbnede de restaurant De 4 Årstider på Åboulevarden, hvor Busgaden er i dag. ”Jeg sagde for sjov: vi åbner restaurant i Aarhus, og et halvt år senere gjorde vi det. Jeg havde ellers aldrig drømt om at blive selvstændig, ” siger Ulrik Witt.

 

Selvstændig blev han, og da restauranten samtidig var en succes fra dag ét, blev det hele lidt nemmere og mere festligt i en ny by og et nyt liv.

Restauranten markerede sig straks som værende et af byens bedste madsteder. Jonna fremtryllende franske klassikere i køkkenet mens Ulrik styrede gulvet i habit. Gæsternes overtøj tog tjenerne sig af, ligesom Ulrik Witt var meget omhyggelig med at oplære nye ansatte og vise nøjagtigt, hvordan arbejdet skulle udføres.

 

Dårlig service og dumme bemærkninger

”Der er for mange tjenere i dag, der ikke ved, hvorfor de er på arbejde. De tænker kun på dem selv. Vi blev sparket ud i livet, og det mangler der lidt nu.”

 

Hvis folk oplever dårlig service på restaurant, så giver Ulrik dog også en del af skylden til gæsterne, som er blevet mere indadvendte.

”Det er mange gange folks egen skyld, hvordan de bliver behandlet. Kommer de ind og bestiller to bøffer og en flaske af husets vin uden at se på tjeneren, så siger du ikke mere til dem den aften. Når jeg kommer ind og siger: ”goddag”, spørger hvad vi skal drikke og snakker med tjeneren, så er den der. Så er tjeneren med på legen, og det er jo det, de lever for,” siger Ulrik Witt og fortsætter: ”Tænk hvad man får ud af at åbne munden. En dum bemærkning kan blive til et venskab”.

 

Den slags bemærkninger er Ulrik Witt selv god til, når han går ind i folk med træsko på. Han er altid klar på at få sig en sludder med hvem som helst, som kan klare en halvlummer bemærkning og et smil fra den ulasteligt klædte ældre herre.

 

Selvvært maler

Den flamboyante personlighed skinner også igennem, når man kigger på Ulrik Witts malerier og billeder. Farverige, udtryksfulde og hellere store end små, da han synes, at det er svært at lave et lille billede.

 

Han havde allerede malet og solgt enkelte billeder i København, men langsomt begyndte malerierne nu at indtage væggene i restauranten i Aarhus. ”Jeg har altid malet og kunnet tegne, men jeg har altid været genert. Vi begyndte at hænge mine billeder op i restauranten, og så begyndte folk at spørge ind til dem, og jeg kunne sige: det er mig, som maler. Så får man selvtillid.”

 

Han har aldrig modtaget undervisning, men kommer fra et hjem, hvor der blev malet og tegnet meget. Faderen var malermester og samtidig en dygtig portrætmaler. Han fik dog for mange børn til at drive kunsten videre, når der skulle mad på bordet til en søskendeflok på seks, og der blev heller ikke tid til undervise børnene i at male.

 

Solgt mere end 1000 billeder

Ulrik har dog klaret det fint selv, for billederne var populære, og han solgte flere og flere. Restauranten blev solgt i 1996, og herefter gik han og lavede ingenting i et par år, før han åbnede sit eget galleri i Volden i Latinerkvarteret.

 

”Jeg blev fuldtidsmaler som 55-årig, og havde en festlig tid, for jeg lavede ikke for meget. Jeg var heldig og sad billigt i husleje, men der kunne også gå otte dage, uden at jeg solgte noget.”

Han har lavet lidt billeder i løbet af årene, og de første 1000 billeder er solgt. Mange gange til den samme, da han har flere stamkunder, som har mere end fem værker i hjemmet. Han lægger dog vægt på, at han aldrig begyndte at masseproducere, ligesom der ikke er den store prisforskel på billederne i dag og dengang.

 

”Når man bliver stor, så får man nemt nykker. Folk tror, at de kan lave en lort og udstille den.”

 

Udstiller stadig på Samsø

I dag er galleriet rykket til Samsø, hvor Ulrik og Jonna i mange år har haft deres sommerresidens. Fra oktober til april bor de på Samsø og har åbent i huset og galleriet fra klokken 11 til 17, og resten af året bor de i Aarhus.

 

Til den nye udstilling har han malet en række nye billeder, for han og Jonna gemmer ikke på gamle malerier, da de alligevel altid bliver solgt. Det undrer heller ikke kunstneren. ”Når jeg lavet noget, kan jeg se, at det bliver skideflot, og så er der andre, som kan bestemme, om de kan lide lortet.”

 

Udstillingen hos Gallerie Parnasse, Rosensgade 22, kan ses frem til den 21. marts. Ferniseringen løber af stablen fra klokken 15-19 den 1. marts.