Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Undersøger muligt kemikalieudslip: Lidl på Christian X’s Vej i Viby er afspærret

Af anders@sommersangdigital.dk

Området omkring butikken Lidl på Christian X’s Vej i Viby er afspærret.

 

Østjyllands Politi modtog tirsdag aften kl. 18.47 en anmeldelse fra en kunde, der havde fået det dårligt, efter hun havde været inde og handle i Lidl på Christian X’s Vej i Viby. Politiet kørte ud til stedet og kunne konstatere, at der var flere personer i butikken, der havde det dårligt.

 

Politiet evakuerede derfor ca. 35 personer, der alle er blevet registreret og afhørt, og de er nu sendt hjem igen. Ingen af personerne er umiddelbart kommet til skade eller har haft behov for behandling.

 

Området omkring Lidl er blevet afspærret, inkl. rundkørslen og en del af Christian X’s Vej og Jyllands Allé, mens Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab ”HazMat” undersøger området nærmere. Politiet anmoder trafikanterne om at søge alternative ruter og opfordrer til, at man holder sig væk fra området.

 

Østjyllands Politi afventer nu de foreløbige resultater af Beredskabsstyrelsens undersøgelser.

 

Del artikel

Andre læser også