Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Undgå dum bøde: Parkeringsselskab deler tip

Af Redaktionen

Er der noget mere irriterende end, når man spotter en parkeringsbøde i forruden på sin bil?

Vi kan umiddelbart ikke komme på noget.

Netop derfor er det super heldigt, at du har klikket på denne artikel, for så er du nemlig et skridt tættere på at undgå selvsamme forfærdelige følelse – i hvert fald i morgen.

Natten til søndag den 27. oktober skifter vi nemlig tilbage til vintertid igen, når urene sættes én time tilbage.

Og i denne tid, hvor vi nærmer os halloween, er der ekstra god grund til at holde sig fra uhyggelige overraskelser.

Derfor kommer parkeringsselskabet Q-Park med et godt tip – ja, I læste rigtigt. Parkeringsselskabet giver en hjælpende hånd.

år urene sættes en time tilbage, kan det nemlig let føre til forvirring – og uforudsete udgifter i form af kontrolafgifter, hvis p-skiven ikke er indstillet korrekt.

Selvom mange ure opdateres automatisk, gælder det ikke altid bilens ur.

Hvis uret viser forkert tid, risikerer du at sætte p-skiven forkert, hvilket kan føre til en uventet kontrolafgift – en fejl, der nemt kunne være undgået, ender derfor med en uønsket udgift.

Husk de elektroniske p-skiver!

Det er blevet markant nemmere at undgå en parkeringsbøde, efter de elektroniske p-skivers indtog.

Mange glemmer desværre ofte, at de ikke selv justerer tiden, når vi overgår til vintertid. Q-Park opfordrer derfor alle bilister til at dobbelttjekke både bilens ur og p-skive, så søndagen ikke bliver dyrere eller mere uhyggelig end nødvendigt.

“Vi vil gerne hjælpe bilister med at undgå kontrolafgifter, og derfor minder vi om vigtigheden af at få indstillet tiden korrekt.

Vores parkeringsvagter har kun p-skiverne at forholde sig til, når de vurderer, om en bil har lov til at parkere på pladsen. Det er bilistens ansvar at sikre, at p-skiven viser korrekt tid,” siger Alex Pedersen, der er direktør hos Q-Park.

Hermed er den simple – men dog ret essentielle – opfordring givet videre.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien