Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ung Aarhus-virksomhed har rejst 90 millioner: Vil revolutionere særlig industri

Foto: Understory
Foto: Understory

Den aarhusianske startup Understory har rejst knap 90 millioner kroner, som skal sætte skub i virksomhedens vækst på det globale oplevelsesmarked, lyder det i en pressemeddelelse.

”Vi er enormt stolte. Det er et vigtigt skulderklap til det arbejde, vi har lagt de seneste år, og til den vision, vi forfølger.

Investeringen giver os muligheden for at tage Understory til næste niveau.

Der skal ikke herske tvivl; vores ambition er at revolutionere oplevelsesindustrien,” siger Lasse Kjær, adm. direktør og medstifter.

Med hovedkontor i det centrale Aarhus står Understory solidt plantet i et vækstmiljø, men med blikket rettet mod at gentænke oplevelsesindustrien globalt.

Visionen er at gøre det lettere for mennesker at skabe og dele meningsfulde oplevelser.

En AI-drevet platform

Yngre generationer bruger mere tid og flere på penge på oplevelser, men hvor næsten 50 procent af al handel ifølge McKinsey & Company stadig sker offline, står branchen over for et paradoks.

Gæsterne forventer at kunne opdage, beslutte og booke i samme øjeblik, mens udbyderne er fanget i gamle systemer.

Det vil Understory ændre med en AI-drevet platform, der samler booking, betaling og markedsføring i ét system.

Platformen giver oplevelsesvirksomheder de nødvendige værktøjer og automatiserer arbejdsgange, så de kan udnytte deres fulde vækstpotentiale.

”Vi kan med investeringen udvikle vores produkt og infrastruktur, og vi gør samtidig Understory mere international,” siger Lasse Kjær.

Står bag flere initiativer

Det er anden gang, at Lasse Kjær sammen med medstifter Lars Rasmussen stabler en vækstvirksomhed på benene.

De har tidligere skabt Truestory, som i dag er Nordens største oplevelsesportal.

Mens de stadig var aktive i Truestory, fik de idéen til Understory, fordi de så, at udbyderne stod alene med administration, markedsføring og økonomi og fik minimal støtte.

Understory har ud over sit kerneprodukt søsat initiativer såsom Female Founders Lab, et akademi for kvinder, der ønsker at skabe eller udvide deres oplevelsesforretning med sparring og støtte undervejs.

Virksomheden har i dag 44 ansatte, som sidder på kontorer i Aarhus og København.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.