Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Iværksætteri: Ung gut hjælper bloggere med at tjene penge

Af anders@sommersangdigital.dk
Asger Mathiasen drømmer om, at han kan få sin virksomhed YoHype op at køre og også få den til udlandet.
Asger Mathiasen drømmer om, at han kan få sin virksomhed YoHype op at køre og også få den til udlandet.

21-årige Asger Mathiasen har startet sin egen virksomhed YoHype

 

En tur til USA hos onklen gav den 21-årige Asger Mathiasen fra Aarhus C troen på, at han kan leve af at være iværksætter. Men vi skruer lige tiden tilbage til gymnasietiden. Ved siden af lektierne fik Asger nemlig et opkald fra den føromtalte onkel i USA – om Asger ikke lige kunne hjælpe ham med at få hans virksomheds hjemmeside optimeret. Det kastede den unge aarhusianer sig over, og det blev startskuddet til Asger Mathiasens virksomhed YoHype.

På disse linjer vil vi spare dig for alle de tekniske færdigheder og smarte it-løsninger for at forklare helt enkelt, hvad det går ud på. “Jeg har lavet en platform, hvor virksomheder kan komme i kontakt med instagrammere, youtubere og bloggere. På YoHype kan de kommunikere sammen. Virksomhederne betaler dem, de gerne vil have til at promovere deres produkter, og noget af beløbet går til YoHype,” forklarer Asger Mathiasen, der også har arbejdet som model i blandt andet Milano.

 

Fransk kontakt

Asgers onkel satte ham også i kontakt med en franskmand, der skulle have profileret sit site, hvor han sælger salami og kaviar.

 

Iværksætteri: Ung gut hjælper bloggere med at tjene penge
Asger Mathiasen drømmer om, at han kan få sin virksomhed YoHype op at køre og også få den til udlandet.

“Det var for alvor, da jeg havde været i kontakt med ham, at jeg fik idéen til at lave en platform, hvor influenter og virksomheder kan få kontakt til hinanden. Jeg brugte nemlig ret lang tid på at få kontakt til bloggerne, som kunne skrive om franskmanden,” siger Asger Mathiesen fra et lille kontorlokale på femte sal i Navitas. Her holder han til, fordi han er en del af StartupLab Incuba, så i halvandet år kan han sidde i lokalerne og har også fået hjælp til at starte sin virksomhed op.

Der var lidt bump på vejen for den unge iværksætter, og han oplevede da også, at kodningen på hans site gik galt, men han mistede ikke modet. Hans vilje og selvstudie indenfor it har gjort, at han i dag også tilbyder undervisning på YoHype til nye bloggere, instagrammere og youtubere.

 

“Med YoHype kan de komme til at leve af det, og virksomhederne kan samtidig blive brandet. Det er en win-win for os alle sammen. I den nye skole, der er på YoHype, kan de blive undervist i, hvordan man kommer i gang,” fortæller den unge iværksætter, der er i øvrigt er den eneste i Aarhus, der hjælper folk med at komme i gang med at leve af de sociale medier.

 

Drømmer stort

Indtil videre har han omkring 900 brugere på YoHype, og der kommer hele tiden flere til fra hele landet. Asger Mathiasen tør da også at have store ambitioner for sin virksomhed.

 

“Jeg drømmer om at få platformen op at køre på et endnu højere niveau, og jeg håber, at jeg allerede i år kan komme til at leve af det. Jeg håber også, at sitet kommer til udlandet – det hele er klargjort med både valuta og sprog,” siger Asger, der ikke har planer om at gå i gang med en uddannelse lige foreløbig, for som han siger, så er YoHype hans egen uddannelse.

Det er dog ikke kun sitet, han drømmer om kommer til udlandet. Han kunne nemlig også godt tænke sig at gå i onklens fodspor og flytte til USA på et tidspunkt.

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien