Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ung mand overfaldet: Blev stukket med kniv flere gange

Af Freja Dumont
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

En 20-årig mand fra Djursland blev torsdag aften overfaldet på gaden på Rolsøvej i Risskov og stukket flere gange i kroppen med kniv af en ukendt gerningsmand. 

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik anmeldelsen om overfaldet kl. 23.01, og kort efter var der flere patruljer i området. Gerningsmanden var på det tidspunkt stukket af stedet.

Den 20-årige blev straks kørt til hospitalet, hvor han blev indlagt med flere skader. Han blev dog hurtigt meldt uden for livsfare.  

Betjentene afspærrede gerningsstedet, som blev gennemsøgt for spor, og der blev foretaget flere afhøringer af vidner på stedet. 

Intet tyder på banderelation

”Vi har efterforsket sagen intensivt hele natten for at finde frem til gerningsmanden og få et klarere billede af, hvad der skete.

Der er intet, der tyder på, at overfaldet skulle være banderelateret, og ud fra de oplysninger vi har, virker det tilfældigt, at overfaldet netop er sket på Rolsøvej.

Men vi har til gengæld en stærk formodning om, at der ikke er tale om et tilfældigt offer,” siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby. 


Østjyllands Politi ønsker af hensyn til efterforskningen på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen. 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.