Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så er den gal igen: Ung mand snydt af dansende chauffør i Aarhus

Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

En 27-årig mand valgte natten til lørdag at tage en pirattaxa hjem fra byen i Aarhus, og det viste sig – selvfølgelig – at være en rigtig dårlig idé. 

For da manden steg ud af den ulovlige taxa, ville chaufføren vise ham en dans.

Og det var formentligt under netop den alternative danseundervisning, at den 27-årige fik stjålet sit dankort fra lommen. 

Det var dog først, da han var kommet hjem, at den unge mand opdagede, at kortet var væk – og da var det for sent.

For på det tidspunkt var der allerede hævet flere tusinde kroner på dankortet. 

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

“Østjyllands Politi opfordrer endnu engang til, at man aldrig benytter sig af en pirattaxa, da der er flere eksempler på passagerer, der er blevet udsat for tyveri eller røveri. 

Brug en rigtig taxa eller offentlig transport,” lyder den klare melding fra Østjyllands Politi.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.