Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Dramatisk biljagt: 24-årig stjal bil med hestetrailer og påkørte politibil

Af Jonathan Sten Drivsholm

Det gik vildt for sig, da en 24-årig mand onsdag aften stjal en bil med hestetrailer.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Bilen med hestetraileren holdt omkring 19.30 ind på en p-plads i Viby, fordi bilens fører ville snakke med de to heste i traileren og berolige dem, inden hun kørte videre.

Mens hun stod bag traileren satte en mand sig pludselig ind bag rattet og kørte afsted.

En anden bilist så bilen køre afsted i høj fart og fulgte efter på afstand for at guide politiet på rette vej.

Kørte ind i patruljebil

Da bilen nåede til Louisevej i Brabrand blev den opdaget af en patrulje, der fulgte efter den ned ad Sivsangervej, hvor den holdt ind.

Betjentene gik ud for at tage kontakt til føreren, som pludselig kørte frem og ramte patruljebilen.

Den 24-årige biltyv, der virkede beruset, blev anholdt på stedet.

Hestene i traileren var stressede efter den voldsomme oplevelse, men de var umiddelbart ikke kommet noget til.

Den 24-årige mand, som er fra Viby, er foreløbigt blevet sigtet for tyveri, spritkørsel, for at køre ind i patruljebilen og for kørsel i frakendelsestiden, men han kan formentlig se frem til flere sigtelser, oplyser politiet.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.