Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Unik oplevelse: Få ølsmagning hjem i stuen eller ud på arbejdet

oel-scaled
Foto: BeerWalks.dk

Dejlige øl og godt selskab – det er opskriften på mange gode oplevelser. Og ølsmagninger er en fantastisk måde at nyde samværet med familie, venner eller kollegaer.

De tre aarhusianske venner og ølnørder Emil Næsager Poulsen, Patrick Bille Hansen og Mathias Dige Pedersen har derfor stiftet virksomheden TØRST, som tilbyder ølsmagninger leveret direkte til dit hjem eller din arbejdsplads.

”Vi sørger for store smagsoplevelser, spændende anekdoter om øl og rig mulighed for at nyde hinandens selskab, uanset om man er ny i øllets verden eller ølnørd,” siger Mathias Dige Pedersen.

En anden måde at være sammen på

Skal I holde ølsmagning med naboerne, kollegaerne eller vennerne bliver det muligt at vælge mellem nøje udvalgte pakker – men de tre drenge bag skræddersyer med glæde også en ølsmagning efter jeres helt personlige præferencer.

Til ølsmagningen vil I blive guidet rundt i nøje udvalgte øl, der vil kunne føre til interessante og tørstslukkende smagsoplevelser. Samtidig vil i lære bredt om øllets verden, heriblandt håndværket bag, hvad der skaber de karakteristiske smagsindtryk for de enkelte øltyper, og de særegne historier bag øllen.

Dertil kommer også underholdning, såsom speeddating med sjove spørgsmål og musikquizzer.

” På rejsen gennem øllets verden, vil der være rige muligheder for at hygge sig i afslappet selskab med hinanden, og der vil være både smagsmæssige og sociale oplevelser at snakke om længe efter,” siger Mathias Dige Pedersen.

Ville dele passionen for godt øl

De tre venner har det til fælles, at de alle elsker gode specialøl – og mest af alt at dele deres passion med andre.

Da nedlukningen ramte landet, arbejdede alle tre gutter ved flere forskellige ølbarer i Aarhus.

Pludselig stod de uden muligheden for at møde nye mennesker til at dele deres ølglæde med. Det efterlod dem med et kæmpe tomrum og lysten til at starte noget selv.

En isnende kold dag i februar opstod ideen til TØRST, drevet af en længsel efter nye oplevelser, fællesskab og nærvær.

”Den februar dag besluttede vi os for, at når samfundet åbnede op igen, skulle vi for alvor udnytte muligheden for at komme ud at møde folk.

Med vores entusiasme for godt øl vil vi skabe glæde og gode oplevelser, og ikke mindst slukke jeres tørst i sublime specialøl,” siger Mathias Dige Pedersen.

Læs mere om TØRSTs forskellige ølsmagninger lige her. 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.